Amager har fået gastørretumbler nummer 100. Den blev installeret i Gullandsgaarden. Foto: HOFOR
in ,

Elsker 😍 Wow 🤩

Bygastørretumblere skal spare miljøet og pengepungen

Vestamager: Nummer 100 bygastørretumbler er netop blevet installeret på Amager. Det er sket i Gullandsgaarden. Takket være de gasdrevne tørretumblere er det nu hurtigere og billigere at tørre tøj. Og så sker det også på en langt mere miljøvenlig måde. Københavns spildevand bruges blandt andet i processen.

Beboere er glade

Carsten Grubak, der er ejendomsmester i boligforeningen Gullandsgaarden, har modtaget mange, positive henvendelser fra beboerne. De oplever, at tøjet er tørrer meget hurtigere og hverken krøller eller er fugtigt. Det oplevede beboerne førhen, da de havde eldrevne tørretumblere. »Vi synes, det har været en win win situation at få installeret bygastørretumblere. Det er en besparelse på længere sigt, og ikke mindst er det en fordel for miljøet,« fortæller Carsten Grubak i en pressemeddelelse.

Gas er mere fordelagtigt

HOFOR, der fremstiller bygas, vil gerne have udbredt gassen til hele København. Der er både økonomiske og bæredygtige fordele i gassen, der skabes på baggrund af byens affald. Når københavnerne vasker op eller går på toilettet bidrager de til energiformen, der stammer fra slammet i spildevandet.

Gas er billigere end el, og så udleder gas ikke nær så meget CO2, skriver HOFOR i en pressemeddelelse. »Det økonomiske er, at tørretumbleren kører på kortere tid end en el-drevet tørretumbler, og derudover er der en besparelse på 10.000 kr. om året i driftsomkostninger,« fortæller Ino Billesborg, der er gastekniker hos HOFOR.

nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Kom til kirkekoncerter over hele byen

Fortællinger fra langt, langt borte i skoven