Fotogruppen Kamera5 udstiller i Medborgercentret Nordens Plads i marts måned. Foto: Per Eeg Due
in

Weekenden har fokus på det fede fotografi

Fotografernes pletskud: Masser af fotos at kigge på

UDSTILLING: Hvis du holder af at kigge på fotos, så bør du bestemt slå vejen forbi Medborgercentret Nordens Plads 16A i Domus Vista, der får besøg af Fotogruppen Kamera5.

Udstillingen varer frem til og med 29. marts. Der er fernisering 5. marts kl. 17, hvor de fem udstillere kommer på besøg.

Der bydes på et glas ved ferniseringen.

Alle er velkomne til at besøge udstillingen, der har åbent hele ugen kl. 8.00-23.00, husk dit sundhedskort hvis du skal ind.

 

Svanemølleværket gennem 10 år

Pernille Maegaards fotoudstilling ’Udsigt fra altanen’ ferniseres 5. marts fra 16-18 i Salonen på Østerbrogade 222. . Fotografierne udstilles frem til 2. maj 2019. Fotografen har dokumenteret Svanemølleværket i alt fra sjappet slud til forrygende solskin gennem hele 10 år. Det har hun gjort fra sin altan på 4. sal, og det er kun fra netop hendes lejligheden, at Svanemølleværket ser ud, som det gør.

Omgivelserne ændrer sig

Svanemølleværket, der er et kraftvarmevæk, er helt unik. Med dens 101 meters højde og beliggende ud til havnen er kraftvarmeværket et arkitektonisk varetegn for Østerbro, såmænd for hele København. Pernille Maegaards fotoudstilling viser gennem et helt årti, hvordan omgivelserne også ændrer sig omkring Svanemølleværket. Blandt andet med Hofors opgravning og ildebrande.

’Udsigt fra altanen’ udstilles i Salonen, fordi Svanemølleværket ligger lige i baghaven. Fotograf Pernille Maegaard håber, at Østerbroborgerne vil slå vejen forbi.

Udstilling har åbent fra 10-18 dagligt.

 

Udstilling sætter fokus på fattigdom i Nepal

Hvordan er det egentlig at være ung i en slumbebyggelse i Nepal?

Det er et af de spørgsmål, du kan få indblik i, når Valby Bibliotek åbner op for fotoudstillingen ’Anjali og Vikram – ung på bunden af Nepal’ fredag 8. marts kl. 16.45-17.15. Fotoudstillingen består af en serie på 21 billeder, der giver et indblik i børnene Anjali og Vikrams tilværelse i en lille slumbebyggelse i det sydvestlige Nepal. En stor del af byens befolkning tilhører Musahar-kasten, som er blandt Nepals absolut fattigste.

Det er samtidig en by, hvor ganske få kvinder over 30 år har gået i skole, og hvor næsten alle mænd over 30 år har alkoholproblemer. Men det er lykkedes Anjali og Vikram at hænge fast i skolen, og det er én af de kampe, den nye udstilling portrætterer. Udstillingen vil være åben fra fredag 8. marts til onsdag 3. april.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Ung, lokal fægter blev årets københavnske idrætstalent

Børneweekend: Lev spejderlivet eller tag på skattejagt