Pr-foto

Valbys egen billedkunstner Hanne Varming fejrer rund fødselsdag med ny udstilling

KUNST: I 2019 fylder billedhugger og valbygenser Hanne Varming 80 år, og det fejrer hun med den retrospektive udstilling ’Familie’ i Møstings Hus på Andebakkestien 5 på Frederiksberg.

Det betyder med andre ord, at museets karakteristiske hjemlige rum fra 9.-14. marts bliver fyldt med skulpturer, der gengiver mennesket i alle stadier af livet.

Hanne Varmings karakteriske figurer kan ses i adskillige danske byer, og naturligvis også i Valby, hvor hun står bag Tingstedets ’Kone med hundene’, der blev indviet i 2013.

Jubilæumsudstillingen har fernisering fredag 8. marts klokken 17.00-19.00, hvor der bliver rig mulighed for at dykke ned i den folkekære billedhuggers univers, der både består af større og mindre figurgrupper i gips og bronze samt enkelte relieffer, der er blevet til i perioden mellem 1963-2015.

Flere af værkerne på udstillingen har ikke tidligere været udstillet. I løbet af udstillingsperioden vil der også være filmvisning og foredrag, der belyser Hanne Varmings store passion for den kunstneriske proces og hendes forhold til traditionen.

Mønstrings Hus har åbent tirsdag til søndag fra klokken 11.00-16.00. Der er fri entré til udstillingen.

nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Mere turbo på gratis tilslutning til fibernet på Amager

Seier: Champions League skal være reglen og ikke undtagelsen