»Utroligt, at så mange rygere har overlevet alle de år,« siger en. Her Erik Sløjfe. Foto: Anders Bentzon.
in , , , ,

50 år efter: Kampen om Sofiegården kan gentage sig

MINDEDAG. For 50 år siden var Sofiegården kampplads for nedlæggelsen af en gruppe slumstormeres kollektiv. I dag er der kollegium på stedet, men kampen kan risikere at gentage sig i fremtiden.

CHRISTIANSHAVN: 27. februar var det er præcis 50 år siden, at en gruppe slumstormere blev sat ud af Sofiegården på Christianshavn.

Derfor er der veterantræf i Christianshavns Beboerhus lige overfor, hvor 53 af de oprindelige beboere har sat hinanden stævne for at mindes den morgen, hvor de vågnede op til larmen fra flere hundrede betjente og bulldozere udenfor karréen, som de i en uge havde erklæret for ‘Republikken Sofiegården’ – uafhængig af den danske stat.

»Det var pissekoldt den morgen – slet ikke som i dag,« lyder det fra en af deltagerne.

Forkvinden for Christianias Kulturforening, Britta Lillesøe. Foto: Anders Bentzon.

Den morgen i 1969 havde omkring 60 unge forskanset sig, forfattet et manifest og trykt plakater i silketryk på Kofoeds Skole med påskriften: ‘Sofiegården overgi’r sig aldrig’, inspireret af folkestrejken i 1944 med opråbet: ‘Istedgade overgiver sig aldrig’. Men selv om flere aktivister kom og deltog i det lille oprør, var de overmandet efter få timers kamp. Flere flygtede, andre blev arresteret.

De af beboerne, der ville, blev genhuset i Dronningensgade 6 i de sidste måneder af 1969. Resten af Sofiegården blev revet ned i februar 1970, og samme år påbegyndte kommunen byggeriet af et nyt kollegium på tomten.

Minder og overmagt

Mindedagen starter med kaffe og kage i beboerhuset, som dengang husede Kofoeds Skole. En af de gamle beboere Susanne fortæller, at hun var med i den gruppe, der startede planerne om et beboerhus:

»Utroligt, at så mange rygere har overlevet alle de år,« siger en. Her Erik Sløjfe. Foto: Anders Bentzon.

»Der skulle have været et P-hus. Så noget er der da kommet ud af det,« siger Susanne, som efter chrisitanshavnereventyret flyttede til Bruxelles for at studere.

»Mens jeg boede i Sofiegården blev det jo ikke til så meget,« griner hun og fortsætter:

»Det er sjovt: Næsten alle her har boet i Sofiegården på et tidspunkt, men vi kender ikke alle sammen hinanden – eller også kan man bare ikke genkende dem nu, hvor vi er forklædt som voksne.«

Hele arrangementet, som runder af med tre retters middag, er stablet på benene af Britta Lillesøe og Lisbeth Brekling, som byder velkommen.

»Det er både en eftertænksomhendes dag, hvor vi kan mindes den dag, hvor vores ungdoms uskyld blev taget fra os og vi så direkte ind i magtens ansigt for første gang. Men også en dag, hvor vi kan dele alle de dejlige stunder, som vi har bragt videre til vores børn og deres børn: Sofies børn,« siger Britta.

Lisbeth supplerer:

»Vi kunne godt tænke os at høre lidt om, hvad Sofiegården har gjort ved jer, og hvad I har bragt med jer fra vores fantastiske ungdom her. For mig var det for eksempel grundlaget for min familie. Og hvis Anders, som sidder dernede, og jeg ellers havde kunnet holde hinanden ud, så havde vi haft guldbryllup i dag. Han forcerede tre-fire barrikader og indtil flere knipler for at komme ind til os som aktivist den dag. Og så blev han bare hos os. Det er der kommet tre børn ud af.«

Ny kamp i sigte?

På bordene ligger kopier af det gamle manifest, hvor det blandt andet hedder:

»Vi vil foragte og håne jer for ikke at kunne finde jeres rette fjender i bolignøden.«

Mathilde Nielsen fra kollegiet med beboerne fra det gamle Sofiegården. Foto: Anders Bentzon.

Under manifestet ligger et blankt stykke papir. En af idéerne med dagen er nemlig at danne foreningen ’Sofies Børn’ – måske med et nyt manifest om nutidens boligpolitik. Og det kan måske blive ganske aktuelt for nutidens Sofie-børn, som inviterer indenfor og viser frem i kollegiet efter kaffeslabberadsen.

En af dem er Mathilde Nielsen, som er såkaldt forplejningsassistent på kollegiet. Hun byder nye beboere velkommen, står for sociale arrangementer og hjælper til, når folk har praktiske spørgsmål. Hun læser udviklingsstudier på RUC og har boet her i to et halvt år.

Hun fortæller, at ejendommen er omfattet af en hjemfaldspligt, som betyder, at Sofiegården om 25 år bliver overtaget af kommunen, hvis de ikke selv kan købe den tilbage.

»Og det drejer sig jo en et ustyrligt beløb, så det er nok ikke realistisk. Eller vi må stå fast og gentage historien til den tid – der er flere blandt gæsterne i dag, som gerne vil hjælpe med at tage kampen igen,« griner hun.

LÆS OGSÅ: Se billederne, 50 år siden: Politiet stormer Sofiegården

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Seier: Champions League skal være reglen og ikke undtagelsen

Musikalsk fortælling om Jane Austen