PR-FOTO
in ,

Musikalsk fortælling om Jane Austen

SUNDBYVESTER: Jane Austen er en af Englands største forfattere, hvis romaner sælges verden over og filmatiseres.

Onsdag 13. marts klokken 19.00 kan du i Kirkesalen på Sundholm, Sundholmsvej 18, 2. sal (indgang overfor Brigadevej) opleve en levende fortælling i musik og ord om forfatteren, hvor Austen-eksperten Lise Lotte Frederiksen fører publikum tilbage i tiden og fortæller levende om Austens liv og værk – især med fokus på hendes helte- og skurkeroller.

Musikgruppen Duo Suonante, Katrine Dyrehauge Roos og Lars Hedelius-Strikkertsen, sætter den musikalske ramme med sange og musik fra perioden og optræder i kostymer fra Jane Austens tid.

Kulturforeningen Liv i Sundby har arrangeret i samarbejde med Foreningshuset Sundholm8 og Amar:litt. Billetter til 40 kroner via www.livisundby.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

50 år efter: Kampen om Sofiegården kan gentage sig

Lokale kandidater tyvstarter valgkampen: Se, hvad de vil med København