in ,

Like 👍

København hædrer smukt byggeri: Her er de nominerede til publikumsprisen

Du kan være med til at bestemme, hvem der skal have publikumsprisen ved Københavns Kommunes årlige bygningspræmiering.

ARKITEKTUR: I mere end 100 år har Københavns Kommune har præmieret byens smukke bygninger, bymiljøer og anlæg.

I år er ingen undtagelse, og for anden gang inkluderes publikumsprisen, hvor københavnerne selv har mulighed for at vælge deres yndlingsbyggeri blandt de nominerede. Du kan se de nominerede i billedgalleriet herover.

Afstemningen foregår på kk.dk/bygningspraemiering, der netop er gået i luften. Der kan stemmes på et af de i alt otte byggerier, der er nomineret til Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2019. Der kan stemmes i perioden 6. marts til 8. april.

»Det er langt fra kun fagfolk, der interesserer sig for de nybyggerier, der skyder op i vores by. Københavnerne har i den grad også en holdning dertil, og med publikumsprisen inviterer vi byens borgere med ved dommerbordet og giver dem en stemme,« siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Alt.) i en pressemeddelelse.

Publikumsprisen på 10.000 kr. uddeles sammen med kommunens øvrige præmieringer ved prisoverrækkelsen i Festsalen på Københavns Rådhus den 10. april, hvor kultur- og fritidsborgmesteren er vært.

Se byggerierne

På Københavns Hovedbibliotek kan man i perioden 25. marts til 14. april blive klogere på de nominerede byggerier via en udstilling, der fortæller om hvert enkelt projekt.

Desuden Ligeledes lægger biblioteket hus til et debatarrangement den 3. april arrangeret af Copenhagen Architecture Festival (CAFx) om Københavns byudvikling og kvalitet i byggeriet.

Som en del af festivalen arrangeres også en række guidede ture med Københavns Kommunes stadsarkitekt som guide, hvor ruten bl.a. går forbi nogle af årets nominerede projekter.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

VUC-elever boykotter terminsprøve: Nej tak til digital eksamensvagt

Julefrokost i 00’erne kan spille nøglerolle ved bestialsk røveri mod cykelhandler