Som det eneste sted i København er der røde damer med nederdel i lyssignalet på Hulgårdsvej. Foto: Frank S. Pedersen
in , , , , , , ,

Haha 😆 Elsker 😍 Like 👍

Røde damer: STÅ, grøn mand: GÅ

Som det eneste sted i København er det stadig to røde damer, der styrer trafikken i midterrabatten på Hulgårdsvej i Nordvest. Den grønne gå-mand er i undertal og damerne har kjole på.

Næste gang børnene i storegruppen eller i 0. klasse skal lære slag-sangen for at gå over vejen: rød mand: stå – grøn mand: gå må de udskifte linjen rød mand stå med røde damer stå. I hvert fald hvis de skal krydse Hulgårdsvej lige ved Grøndalskirken i grænselandet mellem Vanløse og Nordvest.

Midt i debatten om hvorvidt trafiklys skal være kønsneutrale fandt vi to røde damer med kjole på ved et lyssignal på Hulgårdsvej.

Det viste sig ved nærmere undersøgelse at være det eneste sted i København, hvor det stadig er damerne med kjole på, der hejser stop- eller vent-hånden.

Det oplyser teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune, der fortæller, at de røde damer blev omsat omkring årtusindeskiftet. .

»Det fremgik ikke nærmere, om det var kvinder eller mænd i kjoler – ligesom de nuværende heller ikke viser, om det er mænd eller kvinder i bukser,« oplyser forvaltningen.

Signalerne blev opsat af sikkerhedsmæssige grunde i omkring 15 fodgængerfelter, hvor der var stor forskel på grøn-tiden for hver halvdel af feltet – dvs. fodgængerfelter, hvor der var grønt signal bagved rødt signal i den konkrete gangretning, og hvor kommunen ville undgå, at fodgængerne kom til at se på de forkerte bagerste fodgængersignal.

De røde signaler med kjoler var i praksis en linse med en traditionel gående fodgænger, hvor der var udskåret med en trekant foran personen – dvs. det var selve linsen mellem glasset og pæren, som var tilrettet med en ekstra trekant, hvor en kjole ville sidde.

Ifølge forvaltningen burde alle være udskiftet til tændstiksmænd, men der er altså stadig damer på Hulgårdsvej.

Der er knapt 400 signalregulerede kryds i Københavns Kommune med i alt cirka 15.000 såkaldte signalhoveder.

Skulle du falde over andre røde damer blandt trafiklys, må du meget gerne sende en mail til abe@minby.dk

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

47 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

God nyhed i 2020: 50 millioner kroner til renovering af Frederiksberg Svømmehal

DEBAT – Beboere i støjhelvede: Hvorfor bliver loven tilsidesat?