Erik Clausen og Kim Larsen som vennerne Arnold og Benny i filmen Midt om Natten. Foto: Rolf Konow

Like 👍

Kim Larsen-klassiker tilbage: Midt om Natten genopføres i Tivoli til næste år

Papirsklip, Tik Tik og Haveje. Historien om de to blodsbrødre Benny og Arnold og deres kamp for retfærdighed og et sted at bo bliver nu genopført i Tivoli i 2020.

Musicalen Midt om Natten, der er skrevet på baggrund af film fra 1984 med Kim Larsen og Erik Clausen spillede i 2018 for fulde huse i Tivolis Koncertsal.

Nu vender hit-musicalen tilbage, og denne gang i en fornyet version, der lægger sig endnu tættere op ad den originale handling. Glæd dig til gensyn med Benny, Arnold, Tusindfryd, Susan Himmelblå og alle de andre skæve eksistenser fra bofællesskabet Haveje i Sydhavnen. Og nyd musikken med alle de gamle Larsen-klassikere.

Kim Larsen var medforfatter til filmen Midt om natten fra 1984, som han selv spillede hovedrollen i som Benny sammen med Erik Clausen, der spillede Arnold. Med 922.000 solgte biografbilletter er filmen blandt de mest sete danske biograffilm nogensinde.

Kim Larsen døde 30. september 2018 kun 72 år gammel , og der udbrød spontan landesorg. Som endnu en hyldest til Kim Larsen genopføres musicalen, der nu sætter endnu skarpere fokus på filmens fortælling og Kim Larsens musik.

Der er københavnerpremiere i Tivolis Koncertsal 2. april, hvor forestillingen spiller frem til medio maj.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Nyt krisecenter for voldsramte kvinder åbner 8. marts

Glemte at hilse på fansene: Sundby-festen fusede ud