Københavns Hockeyklub nykårede danmarksmestre i indendørs hockey. Pr-foto

Københavns Hockeyklubs guldpiger

HOCKEY: Københavns Hockeyklub (KH) blev lørdag 3. marts danske mestre i indendørs kvindehockey.

Finalestævnet fandt sted i Lyngby Stadionhal. I semifinalen vandt KH hele 9-1 over Odense. Herefter gjaldt det DM-finalen mod de regerende danmarksmestre fra Slagelse. KH leverede flot og sikkert spil og lod ingen tvivl om, at DM-pokalen skulle med hjem til Valby. KH’erne vandt 10-3 og kunne dermed lade sig hylde som danske mestre for første gang siden 2005.

DM-triumfen kommer blot to uger efter, at KH vandt den internationale turnering ’EuroHockey Club Challenge II’ i Serbien. I finalen vandt KH hele 10-0 over et hold fra Georgien og sikrede sig dermed oprykning til en stærkere division. bob

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

De skal i teatret og opleve disse kvinder

Dansk app tiltrækker fodboldspillere over hele Europa