Fastelavn var i gamle dage indledningen til fasten frem til prøv. Sognepræst foreslår at genindføre det i en moderne version. Arkivfoto
in , ,

Et slag for fasten

PRÆSTEN SKRIVER. I stedet for januar kan tiden efter fastelavn bruges til mådehold, foreslår sognepræst.

Af Mette Kathrine grosbøll Brok

sognepræst, Sions Kirke

FASTETID: Vi er efterhånden et stykke inde i 2019 og har måske erfaret, at det nytårsforsæt, som trådte i kraft 1. januar (eller 2., når behovet for burgere og cola var lidt mindre), er kuldsejlet eller revideret til en mindre krævende variant.

Om end det er oplagt at indgå fornyende aftaler med sig selv i januar efter en december i småkagernes, æbleskivernes og julefrokosternes småalkoholiske, fedt- og sukkerdryppende tegn, hvor man i øvrigt har været social som aldrig før og meget flinkere mod alle, end man plejer på grund af det med hjerternes fest, er det måske en fejl at lade januar være måneden for forandring.

For det første er det for meget en kold tyrker oven på det netop nævnte. For det andet er det mørkt og koldt uden udsigt til forandring lige med de første par måned.

Faste på forskellig måde

Så hvorfor ikke gøre januar til en måned, hvor man tager vare på sig selv på en mindre militant måde; hvor man spiser, som man har lyster og ikke udsætter sig selv for alt for mange strabadserende løbeture (der er glat!) og i stedet bruger tiden på at overveje, hvad det egentlig er for ting i hverdagen, der med fordel kunne justeres på, og så implementerer disse indsigter i fastetiden?

Hvor mange mennesker har styr på muslimernes fastemåned, ramadanen, er de færreste bekendt med den kristne fastetid.

Den begynder dagen efter fastelavns søndag, hvor man går bananas i sukkerboller og spas, som man herfra blandt andet faster fra, og seks uger frem til påske.

I mange år har jeg forsøgt at få mine konfirmander til at faste i den tid, om end kogt ned til bare tre uger. Først fastede de fleste sukker, slik, sodavand og den slags. Nogle fastede også kød og hvidt brød, alt sammen meget i tråd med hvad man traditionelt har gjort faktisk.

Ret hurtigt begyndte de (vi, for jeg skal jo være solidarisk) at faste fra ting, der på den ene eller anden måde havde taget magten fra dem. Det kunne stadig dreje sig om mad. Men blev det sociale medier, Netflix, TV i det hele taget, mobiltelefonen og computerspil, det drejede sig om.

Samtale med forældre

Nogle gange blev beslutningen taget i samtale med forældrene, nogle gange var det ren selvindsigt.

Nogle havde været smarte nok til at lave regler for sig selv: ingen mobil mellem 20-08 eller i skolen. Virkningen var ret interessant. Nogle lavede hyggelige ting med mindre søskende, fordi de nu ikke længere kunne stene TV eller spille computer, nogle fortalte om meget hyggeligere frikvarterer, fordi de nu talte med kammeraterne i stedet for at sidde med hovedet i en telefon.

En var begyndt at sove bedre om natten og læse bøger inden sengetid, fordi telefonen blev lagt i køkkenet. Da fasten var slut, var børnene hurtigt tilbage ved det gamle. Men en erfaring rigere.

Og med den erkendelse, at det var svært, når nu ens forældre stadig sad med hovedet i deres telefon… Måske vi skulle lade januar være januar i ro og fred og besinde os på hvad vi med fordel kunne prøve at lægge fra os i fasten.

Den begynder i år mandag 4. marts.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Kom til sang og tro i Vanløse Kirke

Husk telefonen, når du skal en tur i baljen: Nyt billetsystem i svømmehallen