Foto: Kultur i Carlsberg
in ,

Kunst og kultur i Carlsberg

KUNSTEVENT: Fredag 1. marts åbner Carlsberg Byens Galleri & Kunstsalon og Kulturgeneratoren, Pasteursvej 3, dørene til en aften med kunst, poesi, musik, sang, performances og overraskelser.

Carlsberg Byens Galleri & Kunstsalon inviterer til ferniseringer af tre udstillinger i tidsrummet klokken 17.30-20.30. De tre udstillinger er »(s),« en gruppeudstilling af syv forskellige kunstnere, »Evolution of the Mind« af Jon Stahn og »404 GHOST« af Sune Lysdal, Carlo Størup og Andreas Stoubye.

Førstnævnte kan efterfølgende opleves 2.-29. marts og de to sidstenævnte i perioden 2.-17. marts.

Aftenen byder også på et møde mellem ord og musik, under betegnelsen »Sol / Måne«, hvor en række poeter fra forskellige miljøer vil optræde med medlemmer fra bandet Slår Skår. Efter oplæsning spiller bandet et kort sæt influeret af poetisk praksis. Aftens poeter er Rosaline Maria Mynster, Jonas Okholm Jensen og Fie Ljungmann.

Arrangementets sidste event, »The Berlin Soup Kitchen,« er et udsøgt kærlighedspotpourri af kunsten i alle sine lag, der udfoldes i Kulturgeneratoren. Makkerparret, kuratorerne Jesper Dalmose og Lennox Raphael, har inviteret kunstnerne Lisbeth Hermansen og Rune Fjord Jensen til samarbejdet om at klæde udstillingsrummet i gult. Komponisten Carman Moore skaber en musikalsk rejse fra 60’ernes eksperimenterende musikscene og fortæller om venskaber med blandt andre John Lennon og Ornette Coleman og optræder desuden sammen med Lotte Arnsbjerg. Arrangementet udfolder sig i tidsrummet klokken 17.30-00.00.

Vel mødt til en aften fuld af anderledes og kulturelle indtryk.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Se billederne: Isbjørneunges første møde med solen

Ny udstilling i Kødbyen er flyvende