Alma Sophie (midterst) med sit skater-hold. Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen
in , ,

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Lørdagshygge: Alma Sophie fra Tårnby er årets yngste deltager i MGP

TÅRNBY/HERNING: På lørdag ruller årets MGP over skærmen. Alma Sophie på ni år fra Tårnby er kommet igennem nåleøjet hos DR.

»Jeg er helt vildt spændt og jeg glæder mig meget til at stå på den store MGP scene. Det er rigtigt spændende og jeg har fået en masse nye venner,« fortæller hun.

Hvad handler din sang om?

»Jeg elsker at løbe på rulleskøjter og det bare så sjovt og det bedste jeg ved. Sangen hedder ’Rulleskøjteløb’ og den handler om hvor dejligt, det er at løbe rulleskøjter sammen med min veninde.«

Hvorfor vil du gerne være med i MGP?

»Jeg har, lige siden jeg var helt lille, drømt om at være med i MGP. Da jeg fyldte otte år, gik jeg i gang med at skrive en sang. Det er bare dejligt at høre min egen sang.

Jeg har været på to bootcamps, hvor vi har lavet alle mulige sjove ting. Det kan man se på DR Ultra. Jeg har også fået to dansere og to rulleskøjteløbere med. De er helt vildt gode og det er super sjovt at være sammen. Jeg har været i Sverige og indspille min sang igen. Lige nu skal vi træne meget, så vi kan være helt sikre, inden MGP.«

Har du fået hjælp til at skrive din sang?

»Jeg har skrevet sangen helt selv og jeg har også fundet på melodien selv. Min far har hjulpet med at sætte den sammen til hel sang. Vi har et studie der hjemme og vi har indspillet den der.«

Hvor kommer interessen for musik fra?

»Både min mor og far spiller musik og jeg har gået på Kulturzonen (Musikskolen red.), siden jeg var fem år gammel. Lige nu går jeg til guitar og synger med i Pilegårdsskolens kor. Vi skal optræde i Kastrup Bio til april. Jeg har også en ukulele og så elsker jeg at synge.«

Hvad glæder du dig mest til?

»Jeg glæder mig til at opleve stemningen i Boxen i Herning, men jeg glæder mest til at være sammen med de andre deltagere og bare få en god oplevelse.

Har du tænkt på, hvad der sker, hvis du vinder?

»Ja, det ville være ret vildt og jeg vil blive meget glad Der er mange gode sange med i år, så det vigtigste er, at jeg er med og at få alle de spændende oplevelser sammen med de andre MGP-deltagere.

Hvad skal der ske bagefter?

Alle finalisterne skal optræde sammen nogle gange. Vi skal blandt andet optræde i DR’s koncerthus ugen efter, og vi kommer også i Fields’ på et tidspunkt. Vi skal også til Jylland et par gange. Det glæder jeg mig meget til.«

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Ny udstilling i Kødbyen er flyvende

Søndagsloppemarked i klimaets navn