Foto: Honey Badgers
in ,

Den fede groove er en fælles passion

Koncert: Lørdag 2. marts klokken 21 bliver der fyret op under festen med masser af lækker groove, når Krudttønden, Serridslevvej 2, åbner dørene til koncert med bandet Honey Badgers.

Gruppen er et sammenspillet soul-funk-pop band, der har huseret på de københavnske scener i en årrække. Især i de sidste par år har bandet opbygget en solid, loyal og danseglad følgerskare, der består af både unge og lidt mindre unge med det fede groove som fælles passion. Der spilles de bedste numre af Stevie Wonder, Bill Withers, Thomas Helmig, Joss Stone, Doobie Brothers og mange andre.

Bandet vil i 2019 introducere et nyt og epokegørende element i deres show, som de garanterer verden aldrig har set før. Honey Badgers har iøvrigt branchens bedste og yngste impressario, Chrille på 13 år.

Billetter til koncerten koster 60 kroner og sælges i døren. So make your move – come listen to the groove! nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Stædigt borgerpres: Derfor kalder vi til klimakamp hver torsdag

Debat: Hvorfor må Løbehjul ikke være på cykelstien?