Elbussens batteri oplades på bare tre minutter ved endestationerne, via en arm på taget af bussen, der går op i en oplader. Foto: Københavns Kommune

Like 👍

Test med 3A er slut: Kommunen overvejer elbussers fremtid

Trafik. Ladestationerne er pillet ned og forsøget med el-busser mellem Valbyparken og Nordhavn Station er slut.

Miljø: Siden august 2016 har to elbusser blandet sig i den almindelige busdrift på linje 3A. Ud over at være mere stille end de andre busser har de to busser kunnet kendes på udstyret på taget, der passede ind i anlægget ved endestationerne, som oplader bussens batteri på kun tre minutter.

Men nu er det slut, og ladestanderne er pillet ned. Der har nemlig været tale om en testperiode og kommunen samler i øjeblikket op på erfaringerne fra forsøget. Den endelige, samlede evaluering vil ligge klar i august.

Forsøget er en del af grundlaget for kommunens mere permanente indsættelse af elbusser sidst på året. Det bliver i første omgang på linje 2A og 18, der begge er udbudt med elbusserne for øje. 3A var udvalgt som forsøgslinie, fordi det er en af byens mest travle ruter.

Teknologien inden for el-busdrift går i øvrigt så stærkt, at de smarte ladestandere ikke længere nødvendigvis er de smarteste.

Forsøget var finansieret af Københavns Kommune, Trafik- og Byggestyrelsen og E.ON Danmark, i tæt samarbejde med Movia.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Frank Schmidt Pedersen

Om journalisten Frank Schmidt Pedersen

Freelance journalist på Hovedstadens Mediehus med fokus på Valby/Kgs Enghave og Nørrebro/Nordvest.

Præsten er også sprogofficer

Slå katten af tønden i Nørrebrohallen