Ida Sofie blev kåret som bedste møbelpolstrerlærling ved DM i Skills 2018. Foto: Søren E. Alwan/Ritzau Scanpix

DM i Skills: Danmarks bedste lærlinge skal kåres på Amager i 2020

FAGLIG FIGHT. I januar 2020 lægger Bella Centret hus til op mod 70.000 gæster, når de bedste lærlinge skal findes til DM i Skills

ØRESTAD: Danmarks dygtigste lærling skal til næste år kåres i Bella Centret, når den prestigefyldte konkurrence ’DM i Skills’ 16.-18. januar sætter fokus på, at faglærte er værdifulde i samfundet, fortæller SkillsDenmark i en pressemeddelelse.

DM i Skills holdes årligt for unge fra erhvervsuddannelser. 300 deltagere dyster på deres respektive 40 fagområder om at blive kåret som Danmarks allerbedste. Konkurrencen er arrangeret af SkillsDenmark, der er en non-profit organisation, i samarbejde med kommunerne, regioner og erhvervskolerne.

Mangel på faglærte

SkillsDenmarks formål er, at få de unge til at søge ind på håndværksuddannelser og at styrke erhvervsuddannelsernes image.

Der er nemlig slet ikke nok unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har konkluderet, at der i 2025 vil mangle op mod 70.000 faglærte. Så der skal grundige tiltag til, hvis retningen skal ændres. Ellers bliver faglært arbejdskraft en kæmpe mangelvare i fremtiden.

Skolelever snuser til fag

Københavns Kommune arbejder i forvejen for at få flere til at søge på erhvervuddannelserne efter folkeskolen, og derfor er det med stor stolthed, at København skal være næste års vært ved DM i Skills, fortæller Frank Jensen (S), overborgmester i København, i pressemeddelelsen.

»Det giver Københavns unge en unik mulighed for at få endnu bedre indblik i de spændende udfordringer og stærke fagligheder, der findes i håndværksfagene,« siger han.

Københavns Kommune har sat erhvervsuddannelser på budgettet i år. De næste fire år skal alle elever på en hel årgang ud i virksomhedsforløb. Det skal folkeskoleeleverne for at blive inspireret til, at vælge en teknisk eller faglig uddannelse.      nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Debat: Frustration over planer for Kampsportens Hus

Derfor skal du ikke sælge din ejerlejlighed nu