Byggeområdet ved Kampsportens Hus

Sur 😠

Debat: Frustration over planer for Kampsportens Hus

AF Beboerne i Rebslagerhus

v/Torben Groth forhv. afdelingsformand

Byggeri: Efter borgermødet tirsdag 19. februar virkede det mest af alt som om, der blot blev flyttet et komma i lokalplanforslaget, så hvorfor afholde et borgermøde?

Som man kan se på billedet vil indkørslen blive placeret lige udenfor ejendommens altaner (den del af huset med solceller). Man vil også lave en affaldsø.

At placere en indkørsel med afsættelse af passagerer og med skraldebiller, som man gå ud fra holder i tomgang samt oprettelse af en affaldsø på denne smalle stribe vil forringe beboernes livsvilkår meget væsentligt om ikke helt fjerne den. Det vil være umuligt at bruge altanerne i næsten alle døgnets timer. Renovation i løbet af formiddagen og tilkørsel resten af dagen/aften.

Det kan sagtens lade sig gøre og bedre synes vi, at ud- og indkørsel kan ske fra Frederikssundsvej i stedet for fra Lygten. På Lygten er trafikken blevet mangedoblet med dermed længere køer næsten hele døgnet, efter at man lukkede for gennemkørsel under højbroen og dermed også øget luftforurening. På Frederiks-sundsvej er der mulighed for at oprette en til- og frakørsel, idet man her kan bruge den del af kørebanen, der i dag bruges som parkering. Hvis man fjerner parkeringsmuligheden fra krydset til den første bygning (Bodil Sko) Frederikssundsvej 14A, vil der være rig mulighed for dette. Man kan desuden placere en affaldsø i lukkede omgivelser på en af de i dag tomme pladser.

Det skal også nævnes her, at der har været en vej, Alexandervej, fra Frederikssundsvej beliggende mellem det nuværende Verdens-hjørne og nævnte bygning med Bodil Sko og denne kunne jo reetableres.

Københavns Kommune melder gang på gang ud, at man vil bevare de grønne området, hvorfor vil de så nedlægge endnu et, når der er andre muligheder.

Hvornår kommunen reelt tager borgerne med i processen ved jeg ikke, men det er i hvert fald ikke sket endnu.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Traditionen tro: gratis is i Paradis

DM i Skills: Danmarks bedste lærlinge skal kåres på Amager i 2020