Peter Bangs Vej skal snart i gang med et nyt skybrudsprojekt, der varer til maj næste år. Arkivfoto: Dan Møller
in ,

Debat: Lukning af dele af Peter Bangs Vej i over et år på grund af skybrudsprojekt

 

Jette Vorstrup

Carl Feilbergsvej

SKYBRUDSSIKRING:: Jeg har netop erfaret, at man vil skybrudssikre Peter Bangs vej. Det er selvfølgelig prisværdigt, men spørgsmålet er hvordan.

Det ser ud til man vil indsnævre vejen fra 8,5 til 6,5 meter med deraf mindre fremkommelighed.

I forvejen er der trafikforhindringer på både den parallelle strækning på Roskildevej og Finsensvej.

Dette bevirker, at det især i myldretiden tager længere tid at rekvirere brandvæsen og ambulancer med øget risiko for dødsfald. Følgelig er et smallere Peter Bangs vej en dårlig idé og vil også give øget parkeringstrængsel på sidevejene.

Dernæst vil lukningen af Peter Bangs vej i vestlig retning under etableringsarbejdet det næste 1½ år betyde, at Peter Bangs vej området vil blive urimeligt dårlig dækket af offentlig transport, især aften og weekend, hvor der kun er 20 minutters drift på Peter Bangs vej station.

Herudover går bus 9A fra ringmetroens åbning til sommer kun til den nye Frederiksberg Allé station.

Det er derfor nødvendigt, at man hurtigst muligt får en shuttlebus fra Domus Vista via Flintholm Metro st. til Frederiksberg Hospital. Gerne små busser – frekvensen er afgørende.

Ligeledes må Kronprinsens vej mod Sdr. Fasan vej åbnes i perioden, om ikke andet for redningskøretøjer og politi ved anvendelse af hæve/sænke-piller.

Som kompensation kan man give mulighed for områdets beboere til at købe/leje en fjernbetjening. Dette vil også formindske trafikken på Dalgas Boulevard og Peter Bangsvej.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Vind billetter til chokolademekka næste weekend

Fremad A. klar til Superliga-jagt