Så er det min tur! Arkivfoto: Flemming Schiller
in , ,

Slå katten af tønden – eller giv den en på kassen – på Østerbro

Der er masser af fastelavnsarrangementer på Østerbro – her er nogle udvalgte:

ØSTERFÆLLED Traditionen tro er der fastelavn på Østerfælled Torv om lørdagen – 2. marts. Det sker klokken 13. I tilfælde af regn, slud eller sne flytter arrangementet i kælderen under Jysk. Østerfælled Torveforening og B.93 arrangerer.

FÆLLEDPARKEN Selve fastelavnssøndag – 3. marts – holder Østerbro Lokaludvalg fastelavn for børn i Fælledparken ved den franske plads ved Serridslevvej klokken 10-12.

ØSTERBROHUSET I Østerbrohuset i Århusgade 103 er der både tøndeslagning, fri leg, sæbebobleshow og andre aktiviteter søndag 3. marts klokken 10-14. Kultur Ø arrangerer.

ENIGMA Du kan slå katten af postkassen på Enigma på Østerbro Posthus på Trianglen lørdag 2. marts klokken 14-16. Udover gængse fastelavnselementer vil der også være frimærkeværksted.

TOLDBODEN Dette var et lille udpluk af arrangementer, der er naturligvis mange flere på Østerbro, blandt andet i mange boligforeninger og kirker. På Toldboden nede ved vandet er det muligt at slå katten af tønden både lørdag og søndag klokken 11.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Guide: Fastelavnsfester i København

Guide: Rockmusik med rock-kvinder