Foto: Besøgshunden Junior

Elsker 😍 Like 👍

Junior fra Vesterbro vil på frimærke

Konkurrence: Besøgshunden Junior fra Vesterbro er med i kampen om at komme på en ny serie af frimærker. I en stor hyldest til danskernes allerbedste firbenede ven åbner PostNord og Dansk Kennel Klub nu op for, at man kan få sin hund på en ny, officiel frimærkeserie.

Spreder glæde og omsorg

En af de indsendte forslag er netop hunden Junior, en labrador på 9 år, der bor på Vesterbro sammen med sin ejer Louise. Udover at være Louises bedste følgesvend på vandreferier over hele Europa er Junior både besøgshund for TrygFonden og uddannet læsehund. Og Louise håber, at netop hendes særlige hund bliver valgt ud til at komme på frimærke.

Som besøgshund besøger Junior en ældre herre fast hver uge og det gør en kæmpe forskel, da kontakten med Junior gør ham meget glad. Derudover er Junior også læsehund og har hjulpet flere børn, der havde svært ved at læse. Og nu er han altså nomineret til konkurrencen.

Vinderne får deres hunde portrætteret af en af landets bedste hundefotografer og billederne bliver til en ny frimærkeserie, som udkommer 19. september i et oplag på 2 millioner.

Man deltager ved at beskrive, hvad der gør lige netop ens hund ’særlig’, og hvorfor den fortjener at komme på frimærke. Beskrivelsen lægger man sammen med et godt foto af sin hund i kommentarsporet på PostNord i Danmarks facebook-opslag om konkurrencen eller på sin egen Instagram-profil ved at bruge #minhundpåfrimærke.

Blive klogere og læs mere om konkurrencen på postnord.dk/minhund.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Broarbejde på Sluseholmen fra mandag

Din mening er vigtig: Lokaludvalg nedsætter borgerpanel