Foto: Martin Sørensen
in ,

Haha 😆 Elsker 😍 Like 👍

Movia bøjer sig: Sætter ruteplaner op ved stoppesteder

Artiklen er omredigeret 27. februar klokken 20.15 i overensstemmelse med denne præcisering:
Præcisering: Det er RUTEplaner, Movia sætter op på busstoppesteder

KOLLEKTIV TRAFIK. Movias bestyrelse har for kort tid siden besluttet, at sætte ruteplaner op ved busstoppestederne og endda til en start lægge køreplaner som løsblade i busserne.

REGIONEN: Movias bestyrelse har onsdag i enighed besluttet ved et bestyrelsesmøde at sætte ruteplaner for busser op ved sine busstoppesteder. I første omgang bliver der endda lagt fysiske køreplaner i busserne, fortæller Københavns Kommunes repræsentant i bestyrelsen, Niels E. Bjerrum.

»Opgaven med at sætte ruteplanerne op ved busstoppestederne er en udbudsopgave, og ruteplanen er unik for hvert eneste af de 14.500 stoppesteder i Movias område, så det tager noget tid. For at kunne gøre noget hurtigst muligt, sørger vi for, at der bliver lagt buskøreplaner ud i busserne, som man kan tage med sig. Og der vil rækkefølgen blive de tyndt befolkede områder først,« fortæller han.

Opsætningen af ruteplaner vil ske først ved de stoppesteder, der ikke har digitale informationsskærme. Movia forventer, at rutebeskrivelser er sat op ved alle busstoppesteder i løbet af sommeren.

Trafikselskabet Movias bestyrelse besluttede sidste år at fjerne køreplaner fra alle busstoppesteder som en del af en digital strategi. Den fysiske fjernelse af køreplanerne var lige akkurat afsluttet her i februar. Men efter et massivt pres fra både passagerer, kommuner og mediernes dækning ruller bestyrelsen derfor en del af sin beslutning tilbage ved at sætte ruteplaner op.

“Vores mål er at få mange mennesker til at vælge at bruge offentlig transport både af hensyn til miljø og for at afhjælpe trængsel. Vi vil også skabe tillid til de nye digitale services, vi leverer til vores kunder. Derfor lytter vi til de bekymringer, som er kommet til udtryk, og styrker overgangen fra det trykte til det digitale på en god måde,” udtaler Movias bestyrelsesformand Kirsten Jensen i en pressemeddelelse og fortsætter:

“En af de ting, som har fyldt mest i debatten er, at det er blevet for svært at se retningen på bussen. Debatten har gjort stort indtryk på os, og derfor har vi besluttet, at sikre en bedre overgang til det digitale ved at styrke muligheden for at se bussens rute og retning på stoppestederne.”

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Grøn bedemand: Køb en kiste og giv to træer

For børn: Teater om afsidesliggende øer