Foto: Stillbillede fra udstillingen ¿Mellem det forventede og forestillede¿ med Pernille With Madsen og Émile Sadria.
in ,

Kom til fernisering i Lundtoftegade

KUNST: Fredag 1. marts, klokken 17.00-18.30, afholder udstillingsplatformen Til Vægs, Lundtoftegade 9, fernisering af udstillingen ’Mellem det forventede og forestillede’ med Pernille With Madsen og Émile Sadria. Samme dag vil der desuden være åbning af Malene Landgreens vægudsmykninger i Lundtoftegades parterregange.

Malene Landgreen fik i 2018 til opgave at udsmykke Lundtoftegades lange parterregange. Det er der kommet fire smukke udsmykninger ud af, hvor farverne er nøje udvalgt til Lundtoftegade med et ønske om at frembringe lys, helhed og harmoni i parterregangene.

Udstillingen ’Mellem det forventede og forestillede’ er en videoudstilling, som viser forskellige loops. Deriblandt er ’Untitled – Restless’, som er filmede bygninger, facader og opstablinger i atelieret, sat sammen som en slags uendelig kulisse der glider forbi. Det genkendelige dukker op hist og her og afslører et skalaforhold, der ellers flyder. Videoen er en slags analog motion graphic lavet ud af bevægelser lagt over hinanden.

Pernille With Madsen er uddannet på det Jyske Kunstakademi i Århus 2003 og bor og arbejder i dag i København. Hun har deltaget i både solo- og gruppeudstillinger i ind- og udland.

Émile Sadria er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2014. Émile har udstillet flere steder i Danmark og har desuden udstillet i Paris, London og Tyskland.

Udstillingen kan efterfølgende ses 2. marts – 28. april, torsdag til søndag, klokken 9.00-19.00.

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Præcisering: Det er RUTEplaner, Movia sætter op på busstoppesteder

Traditionen tro: gratis is i Paradis