Den saneringsmodne ejendom på hjørnet af Sofiegade og Dronningensgade var i 1969 genstand for en konflikt mellem en større gruppe unge mennesker, der beboede og istandsatte den og Københavns Kommune med boligborgmester Edel Saunte, der beordrede den rømmet og nedrevet. Politiet stormede to af husene i karréen i februar 1969. Beboerne i det de kaldte 'Republikken Sofiegården' er siden blevet kaldt Danmarks første slumstormere. I midten ses Britta Lillesøe. Foto: Ritzau/Scanpix
in , , ,

Elsker 😍

Politiet stormede Sofiegården for 50 år siden: Britta var med

Det er præcis 50 år siden, at en gruppe slumstormere blev sat ud af Sofiegården på Christianshavn. Vi ser tilbage på en februarmorgen i 1969 sammen med Britta Lillesøe.

27. februar 1969. En gruppe unge, som har boet i Sofiegården på Christianshavn i fire år, vågner op til larmen fra flere hundrede betjente og bulldozere udenfor karréen, som de i en uge har erklæret for ‘Republikken Sofiegården’ – uafhængig af den danske stat. De har bygget barrikader og er klar til at slås for den aftale, de troede, de havde med boligborgmester Edel Saunte om mindst fem års kollegiebeboelse med fraflytning i 1971 – og først, når kommunen beviseligt kan bygge nyt tre måneder efter, at slumstormerne har forladt skuden.

Hippiekollektiv

De omkring 60 unge mennesker har på fire år været med til at renovere gården og opbygget et hippiekollektiv med frisind, teater, musik og fællesspisninger for hele kvarteret. Men nu har kommunen bestemt sig for at sanere en stor del af de godt 25.000 boliger i byen, der er dømt uegnede til beboelse, heraf næsten hele Sofiegården.

Derfor har beboerne forskanset sig: Sofiegården er blevet lukket helt af for uvedkommende. Man kan kun få adgang ved at komme med et løsen og sit navn. Så bliver der hevet i hejseværket til ’guillotinen’, en stålplade, der sidder fastgjort i snore, sat op i indgangsdøren til Sofiegade 7.

De har inddelt sig i grupper med ansvar for hvert sit område, forfattet erklæringer og et manifest og trykt plakater i silketryk på Kofoeds Skole med påskriften: ‘Sofiegården overgi’r sig aldrig’, inspireret af folkestrejken i 1944 med opråbet: ‘Istedgade overgiver sig aldrig’ …

En miniatureudgave af de næste timers storm er siden blevet gjort nærmest folkekær i Erik Ballings ‘Midt om natten’ med musik af Kim Larsen.

Brittas dramatiske morgen

Forkvinden for Christianias Kulturforening Britta Lillesøe opdagede den forfaldne gård og flyttede ind i 1965 – som 20-årig – og var en af de tidlige beboere i fristaden. Hun skriver om sine erindringer fra den morgen for 50 år siden:

“Klokken er otte om morgenen. Det er hundekoldt og snevejr. Hundredevis af støtter udefra og naboer er forsamlede i gaderne. Og flere hundrede betjente. Inden for er de to truede huse hamret til med plader og alle indgange og døre er spærrede. Den eneste adgang er fra en rebstige, der kan hejses op, når det går løs. En stor hvid fane, med et påsyet rødt ‘S’, er fastgjort på taget af nr. 33. ‘Saunte savner sund Sans’, står der på et langt banner på et af husene. ‘FORBUD FORBUDT’ er malet på et skilt.

Nr. 33 og 35 er fyldt med beboere og aktivister, der har lænket sig sammen. Rygtet går på, at Provo Knud har givet nogen af aktivisterne STP-trips. Andre beboere hænger i vinduerne og blæser sæbebobler. Det er vores modstand!

Chunky og Tom tilslutter røgbomben med to ledninger. Vi venter spændt. Men intet sker. Chunky kommer og fortæller, at ledningerne var utætte, øv! Det blev en fuser.

Nedrivningskøretøjerne nærmer sig – bulldozere og andre vogne. Vi sidder med bævende hjerter bag barrikaden. Køretøjerne vender om et for et. Vi jubler!

Falck-Zonens folk og en masse betjente fylder gården… En stor bulldozer, med en kæmpe kran og en voldsom metalrambuk, nærmer sig. Max J. Madsen står der på den. En råber: ”Det er Max Muldjord, et gammelt værnemagerfirma!” Maskinen styrer direkte mod barrikaden.

Vi sidder sammen som ét legeme med tilbageholdt åndedræt, mens vi ser det store uhyre nærme sig. Jeg er formørket af vrede og spændt til det yderste og græder inden i… Med ét bliver jeg sitrende rolig og befinder mig i en tilstand, som var jeg ’høj’ og gennemskuede alting. Jeg ser det hele lysende klart: Nu ved jeg virkelig, hvad der er værd at slås for. I min inderste sjæl ved jeg, at jeg altid vil kæmpe for et sted, hvor ægte drømme kan blive til virkelighed. Og jeg ved også, at vi aldrig vil bruge de samme metoder, som de mennesker med magt, der ejer disse maskiner. Det er helt andre veje, vi skal gå…

Panserne begynder brutalt og voldsomt at rive og flå i os og vride armene rundt og smide folk ned på jorden og slæbe dem hen ad den iskolde asfalt. Betjentene taler jysk til hinanden. Uvidende unge mænd fra Jylland er kaldt herover for at smide os ’slemme’ unge mennesker ud, som de intet forhold har til! Et par hvidhjelmklædte mænd fra Falck-Zonen klatrer op på taget af nr. 33 og hiver triumferende Sofiegårdens fane ned. De er erobrerne i en krigszone.

Max Muldjord har nu fri bane og den enorme rambuk begynder at rette det ene stød efter det andet ind i de to huse. Jeg er bange, der sidder jo folk sammenlænkede inden for… Brag af 15 murbrokker blander sig med vores gråd og råb og skælden ud på betjentene… Jesper og en masse andre arresteres.”

Kilde: Britta Lillesøes beretning og kollektivet Sofiegården, Christianshavns Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Et spirende Christiania

De af beboerne, der ville, blev langsomt genhuset i Dronningensgade 6 i de sidste måneder af 1969. Bygningen bestod af et forhus og et baghus bygget omkring 1850’erne. Det lå over for Filmskolen, det store hvide hus på hjørnet af Store Sdr. Voldstræde og Dronningensgade. Resten af Sofiegården blev revet ned i februar 1970. Samme år påbegyndte kommunen byggeriet af et nyt kollegium på tomten.

Den forladte Bådsmandsstrædes Kaserne blev langsomt indtaget fra efteråret 1970, og 26. september 1971 blev Fristaden Christiania grundlagt.

Markeres i dag og i morgen

I dag, onsdag 27. februar, holder de gamle slumstormere fra Sofiegården veterantræf i Christianshavns Beboerhus med kaffe, te og kage, snak, rundvisning på ‘Den nye Sofiegård’, billed- og filmfremvisning og middag.

I morgen torsdag klokken 16.00 viser Annette Birch rundt i historien. Hun har både sine egen erindringer tilbage fra 1968 og overblikket over Christianshavn i ungdomsoprørets tid.

Det var to verdener, der stødte sammen i kampen om byen: Rådhusets planlæggere og teknokrater mod de unge aktivister, der selv gik i gang med at omskabe det misligholdte kompleks.

Turen starter ved Christianshavns Beboerhus, det gamle Kofoeds Skole, og kommer omkring sprittere, flippere, Gasolin’, Sofiekælderen og beboeraktioner. Turen slutter 17.30 på beboerhuset, hvor der er billig kaffe og det, der er stærkere – og tid til en snak om tiden, der er gået.

Vidner fra dengang kan få rabat eller fribillet, hvis de fortæller en historie. Ellers er prisen 100 kroner. Se mere: www.byvandring.nu

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Se billederne: For 50 år siden – Politiet stormer Sofiegården

To år uden ulykker på Cityringen