Foto: Peter Hansen: Pløjemanden vender, 1900-1902, Faaborg Museum
in , ,

Museum holder aftenåbent

Kunst: Torsdag 28. februar slår Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, for første gang dørene op for museets nye initiativ Hirschsprung LATE. Fremover vil man sidste torsdag i måneden udvide åbningstiden frem til klokken 20.00. Her kan museets gæster få mulighed for at gå på opdagelse i salene og i de aktuelle udstillinger og der vil på disse dage også være særlige arrangementer, som man kan deltage i.

Til den første Hirschsprung LATE har museet arrangeret en introduktion til særudstillingen »Jordforbindelser«, som starter klokken 18.00. Vil du vide, hvordan en udstilling bliver til og hvilke overvejelser kuratorerne gør sig, så er her en unik mulighed for at komme bag udstillingen. Museumsinspektør og kurator Camilla Klitgaard Laursen vil fortælle om tankerne bag udstillingen, der tager fat om den aktuelle diskussion om menneskets indgriben i naturen. Der vil blive fortalt om hovedværker fra 1800-tallets danske landskabskunst som blandt andre C.W. Eckersberg, J.Th. Lundbye og Vilhelm Hammershøi samt værker af de to anerkendte samtidskunstnere Rune Bosse og Camilla Berner, der tilføjer nye og aktuelle perspektiver til emnet.

Du kan løbende læse mere om de kommende LATE events på museets hjemmeside. Entre er gratis for årskortholdere eller koster almindelig billetpris på 95 kroner. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Traditionen tro: gratis is i Paradis

Erindringscafe: En snak om Amagers forsvarsværker