Der var feststemning på metrostationen Frederiksberg Allé, der kan fejre to år uden ulykker. Foto: Martin Sørensen

To år uden ulykker på Cityringen

SIKKERHED: Det er ikke helt uden stolthed for Metroselskabet at nævne, at den kommende metrostation på Frederiksberg Allé netop har rundet to år uden ulykker med fravær.

Dermed kan byggearbejderne på i alt fire af metrocityringens byggepladser nu fejre to år uden en eneste arbejdsulykke med fravær.

Et banebrydende ’sikkerheds-sprog’ og kulturforandrings-projekt på tværs af mindst 24 forskellige sprog og nationaliteter har vist sig særdeles effektivt.

I december 2018 kunne de mange italienske, polske, rumænske, irske og danske byggearbejdere i fællesskab med kolleger fra flere andre lande også se tilbage på fem måneder og i alt en million arbejdstimer uden en eneste ulykke med fravær på Cityringen, der er danmarkshistoriens største infrastrukturprojekt siden Christianshavn blev anlagt for 400 år siden.

De fire ulykkesfri byggepladser og de mange øvrige ulykkesfri arbejdstimer blev torsdag markeret på den kommende metrostation på Frederiksberg Allé ved en lille festlig sammenkomst.

Planen er, at Cityringen kører på skinner til juli.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Politiet stormede Sofiegården for 50 år siden: Britta var med

Traditionen tro: gratis is i Paradis