Ruth To Hell ved havnefronten. Foto: Anders Bentzon.
in ,

Party-fredag: Dametråd og glimt i øjet

KONCERT. De fire rockdamer med musikalsk gennemslagskraft og power i Ruth To Hell brager igennem på Kulturhuset Islands Brygge på fredag.

ISLANDS BRYGGE: »Rock, ganske enkelt.«

»Kvindepower.«

»Gang i den. Fest.«

»Dametråd.«

Sanne, Effy, Gitte og Kirsten er ikke i tvivl om, hvilke gloser der skal sættes på deres band Ruth To Hell, da vi møder dem i solen foran Kulturhuset Islands Brygge, hvor de slår rå og svedig »dametråd med et glimt i øjet« an på fredag.

Rock-solbrillerne har de ladet ligge i bilen. De skal gemmes til spotlightet på scenen, når d’damer spiller rockhits fra den lidt hårdere rockgenre. De blander grunge-perler fra Nirvana over til mere rendyrket rock fra AC/DC, Aerosmith, Metallica, Joan Jett, Foo Fighters over til lidt mere funky rock- og popklassikere fra Prince, Lenny Kravitz og dén slags – alt fra tunge grooves til seje guitar-riff og godt humør.

Seriøst sideprojekt

Trommeslageren Sanne Unruh startede bandet sammen med Effy for godt 20 år siden. Sanne, som er mest kendt fra det berømte rockband Miss B Haven er netop kommet tilbage til orkestret, og nu skal der ekstra tryk på pedalerne med en længere turné.

»Ja, hun var lige udvist i en periode, men vi to er de oprindelige fra dengang – i stenalderen,« griner Effy, som spiller guitar og keyboards.

I mellemtiden er Gitte Kampp kommet ind på bas og kor, Kirsten Bilfeldt på guitar, keyboards og kor.

»Vi har alle sammen haft det her som et sideprojekt, hvor vi bare kunne spille noget god rock ved siden af vores andre projekter. Nu har det så udviklet sig til, at vi bruger meget seriøs tid på at øve og tage det et skridt videre,« siger Sanne.

»Ja, og vi er begyndt at tænke på at lave musik selv. Vi er et kopiband, men nu prøver vi måske at snige noget af vores eget ind. Nu må vi så se, om vi når at pusle færdig til på fredag, det er jo ikke sikkert – men vi når det i hvert fald i år,« supplerer Effy.

Amager-baggrunde

Musikerne har hver især spillet med forskellige mere og mindre kendte rock-og blues bands gennem tiden, og de har ikke glemt hverken deres passion eller håndværk, når det gælder om at trykke den af live.

I 1980’erne var forsangeren Effy kendt med sit rockband Effy og Eliten, som i mange år turnerede

Foto: Anders Bentzon.

og udgav en masse musik. Bassisten Gitte har spillet med Hangover Blues Bands, og den sidst ankomne i Ruth To Hell version 2.0 er guitaristen Kirsten Bilfeldt, som er aldeles klar til at fyre den af sammen med resten af holdet. Trommeslageren Sanne har siden Miss B Haven spillet med bands som The Poets og James Thomas.

Sanne gik de sidste år af skoletiden på Amagerbro Skole, og startede det, der senere blev til Clinic Q og endelig Miss B Haven, med at øve i et gammelt pakhus bag det gamle legendariske Sweet Silence Studios ved Strandlodsvej.

»Vi okkuperede 500 kvadratmeter og stod der i et frimærkehjørne med vanter og en varmeblæser. Det var der mange bands, der gjorde i de år. Man kunne altid finde noget på Amager – det var dengang,« griner hun.

»Jeg har så ikke okkuperet noget som helst, men jeg har øvet 15-20 år nede i Sturlasgade – det gamle Media Sound med Peter Brander (nu på Øresundsvej, red.) og lavet plader med ham,« husker Effy.

Gitte har arbejdet som musiklærer på Kofoeds Skole, hvor Kirsten også har øvet – hun har også haft kolonihave på Nokken, hvor Ruth To Hell faktisk spillede deres allerførste koncert omkring 1994-95..

»Ja, det kan da godt være, at man skal lade være med at skrive de der årstal, så folk ikke tænker for meget over det,« lyder det tørt fra Sanne.

Plads til coverbands

Ruth To Hell har været gennem en del forandring og udvikling de senere år, hvilket betyder at de som band kan gå nye veje, men de er dog ikke i tvivl om det er super fedt at skabe en fest for og med publikum med velkendte rocknumre, blandet med rå nostalgi og heftig energiudladning, og man kan aldrig vide, hvad de rock-damer kan finde på hen ad vejen.

»Vi har spillet nogle mindre københavnerjobs, men nu vil vi gerne prøve af, om folk gider høre det her på de lidt større scener. Der er faktisk ret mange, der godt kan lide coverbands, så det ville være ærgerligt, hvis spillestederne ikke præsenterer dem. Vi mærker i hvert fald en enorm interesse.

Der er nogen, der siger, at hvis man bare holder ud, så kommer der en tid for en. Så det må vi jo arbejde os op på,« siger Sanne.

Effy runder af:

»Ja, nu skal vi til at være seriøse med ny teknik – og huske ting. Så vi har fået et nyt slogan, når der er noget, der ikke fungerer: ’Vi skriver det ned’, vi printer det ud og så laminerer vi det…«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Har du guld i gemmerne?

Folkevandring: Tusindvis af mennesker vil gå fra hovedstaden til Helsingør