Foto: Paola van der Veen skriver kontrakt med B.93
in ,

Hollandsk profil til B.93 Q

Fodbold: B.93’s ligakvinder har forstærket sig med den 24-årige erfarne hollandske midtbanespiller Paola van der Veen. Hun har fået kontrakt i B.93 efter at have spillet 4 år i USA for University of Utah D1 i en af de stærkeste amerikanske kvindeligaer. Inden da var hun igennem alle hollandske ungdomslandshold og var anfører for U19-landsholdet. Den 24-årige offensive midtbanespiller spillede desuden i den bedste hollandske række for ADO Den Haag, der deltog i Champions League. Her var hendes træner Sarina Wiegman, der i dag er landstræner for Hollands europamestre.

Cheftræner i B.93, Anders Vang, er meget begejstret for at have fået Paola i truppen: »Paola har i sin korte tid imponeret os alle med sin høje fodbold-IQ og sit meget fine tekniske niveau. Hun har en del erfaring, som er et plus til vores unge hold, hun kan score mål – og vigtigst af alt passer Paola perfekt ind i vores måde at spille fodbold på.«

Sportschef Lars Møller er ligeledes blevet meget imponeret over Paola i en træningskamp, hvor hun orkestrerede det offensive spil, scorede 2 mål og samtidig viste fantastiske takter i forhold til at indgå relationelt med sine holdkammerater efter blot 2 træninger med holdet.

Paola selv mener at holdet ser rigtig godt ud og vil arbejde hårdt hver dag for at blive bedre. Hun har valgt B.93, fordi hun tror på holdets store potentiale. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Valbys bedste Viktor trak lod

Borgmester: Trafikken i klimakvarter skal kigges efter