28. februar inviterer Kræftens Bekæmpelse til informationsaften om HPV-vaccinen. Foto: Martin Ballund/Ritzau Scanpix

Bliv klædt på til beslutning om HPV-vaccination

information: Det seneste år er antallet af danske piger, der bliver HPV-vaccineret, steget markant, viser nye tal fra Statens Serum Institut. Men ifølge Kræftens Bekæmpelses Lokalforening på Vesterbro er vi langtfra i mål endnu, og derfor inviterer foreningen til informationsaften om HPV-vaccinen den 28. februar. Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse. Arrangementet går under overskriften ’Sammen om at stoppe livmoderhalskræft’ og har til formål at oplyse om vaccinen.

»Hver dag får én kvinde i Danmark konstateret livmoderhalskræft – en frygtelig sygdom, der også rammer helt unge kvinder. Heldigvis har vi en sikker vaccine, der kan forhindre 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Det er dét gode budskab, vi ønsker at fortælle forældrene«, siger Daniella Østergaard, der er frivillig i Københavns Lokalforening.

Til informationsaftenen kan du blandt andet møde Mette Bredal Kristensen, der fik konstateret livmoderhalskræft i 2010. På mødet vil hun fortælle om sit sygdomsforløb, og hvordan det har påvirket hendes liv. Foruden Mette Bredal Kristensen kommer Sidsel Christy Lindgaard, der arbejder som Reservelæge, Klinisk Assistent på Onkologisk Afdeling, Herlev & Gentofte Hospital. Hun vil fortælle om HPV-vaccinen og svare på spørgsmål fra de fremmødte. Informationsmødet starter kl. 19 og bliver afholdt på Vesterbro Bibliotek, Lyrskovgade 4, 1758 København. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest 27. februar til stophpvkbh@gmail.com.

nmb

 

 

 

 

 

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Se billederne: Københavnere demonstrerede mod at droppe naturfredninger

Et skohorn til fodboldtasken