Anders Kristensen har boet i Rantzausgade i to år og kommer oprindeligt fra Amager. Foto: Anders Bentzon
in ,

Et skohorn til fodboldtasken

PÅ DEN ANDEN SIDE AF BROEN: Anders Kristensen ser sig søgende om i forretningen.

»Jeg skal bruge et skohorn til mine fodboldstøvler,« siger han og griner.

»Det er vel ikke det mest almindelige at have med i fodboldtasken, de andre griner nok ad mig, når de ser det.«

Han spiller fodbold i klubben Olympia på Amager, hvor han oprindeligt kommer fra.

»Men så kom vores udlejer i problemer, og så blev vi for to år siden tilbudt en anden lejlighed her i Rantzausgade, som vi takkede ja til,« forklarer han.

Anders havde ikke det store forhold til Nørrebro, inden han flyttede hertil, men han kan godt huske, hvordan Rantzausgade var i gamle dage.

»Dengang var der noget mere knald på, der var mere kriminalitet og skyderier i gaden, end der er nu. Der er sket meget, i dag er der jo mange fine restauranter i gaden, og det er også blevet dyrere. Jeg synes, det er fedt at bo her. Du er tæt på alt,« siger Anders, som arbejder som Strøgvagt.

»Der var da nogle af vennerne, amagerkanerne, som syntes, at jeg flyttede langt væk, da jeg flyttede fra Amager til Nørrebro. Men det er bare typisk dansk, at man synes, noget er langt væk, fordi man rykker over på den anden side af en bro,« siger han og griner.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Bliv klædt på til beslutning om HPV-vaccination

Buon Appetito: Madklubben vil forkæle på italiensk