Kruts Karport lukker med udgangen af juni. Tidligere i år var der valgmøder på caféen. Arkivfoto

Folketingsvalget er på vej: Mød kandidaterne på Kruts Karport

NEDTÆLLING. Folketingsvalget rykker tættere og tættere på. Nu begynder en møderække, hvor du kan møde lokale kandidater på Kruts Karport.

POLITIK: Endnu er folketingsvalget ikke udskrevet, men det vil lige pludselig ske. Sikkert er det, at vi inden 17. juni skal til stemmeurnerne for at vælge de politikere, der i de kommende fire år skal lede Danmark fra Christiansborg.

Så allerede nu kan du møde din lokale kandidat til Folketinget personligt.

Den lokale initiativtager Ole Ørslev startede ved det seneste kommunalvalg ’Mød din kandidat på Østerbro’ i samarbjede med Peter Kjær fra Krut’s Karport.

Peter Kjær lægger hus til, og Ole Ørslev åbner med en kort introduktion.

Det sker 11 tirsdage i træk, hvor Østerbro-borgere kan møde én kandidat fra hvert parti – én ad gangen.

Debat går i dybden

Som et modtræk til hurtige kommentarer på facebook og paneldebatter med knap tid, så er der her mulighed for at gå i dybden.

»Vores cafe ligger centralt på Østerbro, og vi har altid haft tradition med en god debat eller et møde med god tid. Hvorfor ikke også, når det handler om politik?« siger Peter Kjær fra Kruts Karport

Politikermøderne starter tirsdag 26. februar, hvor man kan møde den konservative Helle Bonnesen (K). Herefter følger Kåre Traberg Smidt (Alt.) og Mette Annelie Rasmussen (R). De tre første kandidater er alle medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Senere på året kan man blandt andet møde Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og partileder Stig Grenov fra Kristendemokraterne.

Alle aftener er det klokken 19, og så kan man jo altid skylle den politiske debat ned med lidt fra baren.

Her er tidsplanen:

26. februar: Helle Bonnesen (K)
5. marts: Kåre Traberg Smidt (Alt.)
12. marts: Mette Annelie Rasmussen (R)
19. marts: Nye Borgerlige*
26. marts: Enhedlisten*
2. april: Venstre*
9. april: Stig Grenov (KD)
16. april: Carl Valentin (SF)
23. april: Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
30. april: Liberal Alliance
7. maj: Susanne Damsgaard (DF)
* Kandidat endnu ikke udpeget

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Bystyret er magtesløst: Strid om havnefronten strandet

Se billederne: Farver og striber på tegneseriefestival