Gry Hodal flyttede til Nørrebro fra Frederiksberg, da hun skulle i 6. klasse. Og hun kunne lige så godt være kommet fra Jylland, fortæller hun. Foto: Anders Bentzon
in ,

»Jeg kunne lige så godt være kommet fra Jylland«

TILBAGEBLIK. Gry Hodal på 71 har boet mange år af sin barndom på Nørrebrogade. Tidligere boede hun på Frederiksberg og måtte hurtigt lære at skifte Frederiksberg-udtalen ud med Nørrebrosk.

 

 

NOSTALGI: Gry Hodal træder ind hos Rantzausgades Skoreparation, hvor hun hurtigt bliver genkendt af skomager Jurij. Gry er en af de lokale, trofaste kunder og er kommet der gennem mange år, fortæller hun.

»Han er sindssygt dygtig og grundig, og han lover aldrig noget, han ikke kan holde,« siger hun med et smil og fortæller, at hun bor på Åboulevard.

»Det er Frederiksberg, men jeg har boet på Nørrebrogade fra jeg var ti, til jeg var 20 år. Vi flyttede dertil fra Frederiksberg, da jeg skulle i 6. klasse, og selvom det jo kun var to kilometer væk, kunne det være svært at passe ind på Nørrebro,« husker hun.

»Jeg talte åbenbart anderledes, så jeg måtte hurtigt lære at tale mere Nørrebrosk. Jeg kunne lige så godt være kommet fra Jylland.«

Biograf og danseskole

»Der var også den detalje, at jeg gik med sportsstrømper, som man gjorde på Frederiksberg, men på Nørrebro gik pigerne med nylonstrømper, så der passede jeg heller ikke ind,« fortæller Gry og griner.

Hun husker tydeligt Nørrebrogade fra dengang, hvor der var biograf, hvor Elgiganten ligger i dag, og Lizzi havde dansestudie ovenpå.

»Og der var meget mere trafik, end der er i dag. Dengang kørte der også sporvogne. I dag kan man faktisk se i Blågårdsgade, at asfalten er begyndt at revne, og at skinnerne ligger nedenunder. Det samme kan man se på Ågade ved De Døves Kirke,« fortæller hun.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Skoler skal skrue op for trivslen

Julies folkekøkken er for alle