Julie Kyhl med sin nye fastelavnsudstilling. Foto: Jacob Schneider.
in , , , ,

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Københavns mindste gadegalleri får nyt liv

GADEGALLERI. Julie Kyhls galleri i et udstillingsvindue ved Eiffel Bar stod til at lukke 1. februar, men har nu fået en stakket frist til et par ekstranumre. Kunstneren drømmer om sit eget lille museum til de finurlige udstillinger.

Et vindue ved Eiffel Bar i Wildersgade har i 15 år trukket mange nysgerrige blikke fra forbipasserende, og mange er valfartet til stedet med deres børn for at beundre de finurlige og sprælske tableauer, der dukkede op.

Det er kunstneren Julie Kyhl, der har kreeret små udstillinger om alt fra jul, fastelavn og 1. maj til sørøvere, opvaskebjerge og Christianshavns 400 års jubilæum. Over 70 udstillinger er det blevet til i mini-galleriets historie.

En stakket frist

Men op til jul stod Julie og hendes publikum til at miste deres elskede udstillingsvindue, da lokalet bagved skulle renoveres: Det traditionelle juletog skulle køre sin uigenkaldeligt sidste tur.

»Det var den sørgeligste dag. Jeg var fortvivlet over, at Københavns mindste gadegalleri skulle lukke og slukke – og hvor skulle jeg dog stille juletoget, piratskibet, prop-eiffeltårnet og de mange kasser med diverse pynt, for hjemme er der fyldt på alle hylder – det ligner nærmest et hittegodskontor.

Men der har været en helt enorm og uventet opbakning fra nær og fjern.

Nu har Julie imidlertid fået forlænget galleriets levetid, så der kan nå at komme et par nye udstillinger til hen over sommeren, inden Eiffel-vinduet lukker og slukker. Lige nu kæmper en fastelavnskat, som har taget køllen i egen pote og en blomst i den anden, i vinduet under parolen: »Kæmp for alt, hvad du har kært«.

»Det er en kærlig hilsen til alle, der kæmper mod overmagt og undertrykkelse – og for glæden over, at vinduet består en tid endnu. Folk har stået på hovedet for at hjælpe mig,« fortæller Julie, som har lavet et væld af teaterkulisser, børnebøger og -udstillinger gennem tiden.

Samlermani

Julies affære med det gamle vindue startede efter en barsk nat i det tidlige forår 2003. Det sortmalede vindue med det knaldrøde Eiffel-tårn, der reklamerede for baren ved siden af, blev knust af ukendte gerningsmænd, og indehaverne Sven og Ellen spurgte deres gode ven Julie, om hun ville dekorere et nyt.

Et lyseblåt udstillingsrum med 16 små pærer i kanten så dagens lys, husker Julie:

Fastelavnsvinduet by night. Privatfoto.

»Alt blev lige som jeg havde ønsket mig. Ellen og Sven lavede den allerførste udstilling i vinduet, det var en reklame for den tids søndagssildebord. Få dage efter indtog jeg vinduet. Der var musik og en lille én til gæsterne udenfor, og solen skinnede. På tre hylder stod der afrikanske tableauer med omkring 20 små papmachefigurer fordelt omkring en guldsmed, en isenkræmmer, en autoreparatør, en legetøjsbod og en markedshal.

Siden da har jeg samlet alt muligt: Gamle ure og bøjler, blikfigurer, skrivemaskiner og gamle radioer… Og folk har givet mig alle de her mærkelige gamle ting, som de ikke vidste, hvad skulle bruges til.

En dag kom der en lille pige forbi og sagde: ’Nej, hvor er det fint. Har du lavet det? Er du voksen?’. Det kan jeg godt forstå, hun spurgte om.«

Legebarn i arv

Interessen for små dimser og alskens nips kommer fra Julies morfar:

»Han boede lige nedenunder os. Han har vinhandler, men så arvede han en masse penge og han var et frygteligt legebarn. Så han købte 16 milimeter-film og alle mulige sære effekter. Han lærte os at trylle – det var ellers kun for drengene. Han lærte mig blandt andet at trylle tænderne ud. Den spekulerede jeg meget over, indtil jeg fandt hans skuffe med gebisser i et skab.

Jeg ville også være en dreng, så min mor blev nødt til at skrive ’Kære Lilleper’, når hun var ude at rejse. Jeg havde et helt Lilleper-kostume. Det er så gået lidt over med alderen, nu er det mest sløjfer og kjoler,« griner kunstneren og fortæller flere barndomsminder:

»Jeg husker en dag, da jeg var lille. Vi boede i Amaliegade, og jeg gik hjem fra skole. Jeg opdagede en hattedame i Bredgade. Jeg gik en tur med hendes store schæferhund og købte cerutter til hende, og så fik jeg lov til at sidde og pille i alle hendes fjer og bånd… Jeg skulle have været hjemme klokken tolv, men var først hjemme otte om aftenen, og min mor havde ringet til politiet.«

Julies indre legebarn er ikke forsvundet siden da, tværtimod:

»Det er stadig min store drøm at få mit eget lille museum. Jeg har stadig masser af billeder, kukkasser, figurer, illustrationer og skøre påfund, som trænger til at se dagens lys. Så hvis vinduet lukker, er der forhåbentlig et nyt, der åbner,« drømmer vinduesgalleristen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Festival: Ni gratis koncerter i marts

Skoler skal skrue op for trivslen