Fastelavnsridning i Store Magleby er efter gammel, hollandsk tradition kun for mandlige ryttere. Arkivfoto: Michael Paldan

Sur 😠 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Så til hest – næste weekend skal tønden baskes på Amager

FASTELAVNSRIDNING. Flere tusinde tilskuere strømmer til Amager for at se tøndeslagning til hest til fastelavn. Tøndeslagningerne i St. Magleby og i Ullerup er kun for mandlige ryttere, mens begge køn er til hest i Sundby og Dragør.

HELE AMAGER: Gnisterne springer, når de jernbeslåede hestehove i galop møder asfalten ved øens fire tøndeslagninger til hest.

Har man aldrig overværet Amagers traditionsrige fastelavnsarrangementer, kan man godt glæde sig til at tabe kæben over ekvipagernes fart hen over den amagerkanske asfalt.

For ikke at tale om den kraft, hvormed tøndestokkene slås mod tønderne – selvfølgelig med den ekstra energi, galopfarten giver.

Amagers tradition for fastelavnsridning stammer fra de hollandske indvandrere, der i 1500-tallet, inviteret af kong Christian II, slog sig ned i Hollænderbyen (St. Magleby) og fik til opgave at dyrke grøntsager til København.

800-900 sneglehuse

Med sig bragte de traditionen med at slå katten (en levende!) af tønden til hest med lange spydstager. Den, der slog bunden ud, blev tøndekonge.

Katten er forlængst blevet skånet, men siden 1800-tallet har fastelavnsridningens form haft relativt faste rammer. Der rides i sorte bukser, sortbroderet vest med sølvknapper, hvid skjorte og høj hat med broderede hattebånd.

Tøndestokken er lavet af asketræ og males i almuegrønt og rødt med guldbronze og sort hoved. Det er den, der slår det sidste bræt ned, der bliver tøndekonge.

Hestens udsmykning kræver timers arbejde. Blandt andet er seletøjet besat med 800-900 snekker, en art havsnegle, som lever i det Indiske Ocean.

Før tøndeslagningen har feltet af fastelavnsryttere redet i optog til udvalgte gårde, butikker eller andre bestemmelsessteder. Hvert sted skåles i en speciel fastelavnspunch lavet på Amagerrom – en hidsig fætter med 60 procent alkohol.

Publikum: Kom i god tid!

Tøndeslagningen til hest tiltrækker flere tusinde tilskuere, og det er en rigtig god ide for publikum at komme i god tid, så man får en plads med godt udsyn til begivenhederne.

Heldigvis holdes de fire fastelavnsridninger på fire forskellige datoer.

De to første i Sundby og Dragør er for ryttere af begge køn, mens de to næste i landsbyerne holder fast i den gamle tradition med, at det alene er herrer, der rider fastelavn. (Artiklen fortsætter under billedet)

I Dragør er fastelavnsridningen for begge køn, og tit er der en majoritet af kvinder, sikkert fordi der er flest kvinder, som dyrker ridesporten. Arkivfoto: Michael Paldan

Den første tøndeslagning foregår lørdag 2. marts, hvor Sundby Fastelavnsforening slår til tønden på Prags Boulevard klokken 13.30-14.00.

Dagen efter, fastelavnssøndag 3. marts, går det løs klokken 16.00, når Dragør Fastelavnsforening holder tøndeslagning på Engvej ved Blushøj i Dragør. Forvent især her meget stor tilstrømning af publikum.

Fastelavnsmandag 4. marts holder Foreningen Vennekredsen tøndeslagning i Hovedgaden, St. Magleby klokken 16.00.

Og endelig strækkes fastelavn et par dage ekstra, til der er tøndeslagning til hest på Fægårdsvej i Ullerup onsdag 6. marts klokken 16.00.

Læs mere om øens fastelavnstraditioner på www.museumamager.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

To kunstnere udstiller på Pile Allé

10-årig læsehest: Bøgernes magiske verden er for sej