Ude i baglokalet har Jurij Kremenchugskij sit værksted. Her står fire store symaskiner, den ene er omkring 100 år gammel. I blandt dem er også en Singer, som Jurij bruger til det fine arbejde, som når han skal sy skaftet på en støvle. Foto: Anders Bentzon

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Skomageren i Rantzausgade laver alt fra nøgler til Louboutin

HÅNDVÆRK. Jurij Kremenchugskij har været skomager i Rantzausgade siden 1996. Han fikser både nørrebroernes nøgler og sko, og så er det ham, som eksklusive forretninger som Scarpa, Bruno e Joel og Billi Bi sender deres kunder hen til, når skoene skal repareres.

 

 

PASSION: »Nogle gange kan jeg huske sko, som jeg lavede for tre til fire år siden, men jeg kan ikke huske kundens ansigt,« siger Jurij Kremenschugskij og smiler.

Han forklarer, at han ser sko på en anden måde end os andre. For ham handler det om følelsen af skoen og dens kvalitet frem for, hvordan den ser ud. Jurij er uddannet ved en lille fabrik i det gamle Sovjetunionen, hvor han lærte at lave skræddersyede sko, og derfor er der faktisk ikke den reparation, han ikke kan lave.

»Jeg har jo været vant til at arbejde med en sko helt indefra, og det giver mig en fordel i forhold til mange andre skomagere,« siger Jurij, som kom til Danmark få år, før han åbnede forretningen i Rantzausgade.

»Så snart vi så vores snit til det, smuttede vi ud af Sovjetunionen. Det er jo et kommunistisk land, og det er svært at forklare, hvordan det er. Man skal nok have boet der for at forstå, hvordan det er. Det er meget specielt,« siger Jurij.

Da han lige var kommet til Danmark, arbejdede han ved et ortopædisk skomageri ved Ryparken, og 1. april 1996 kunne han åbne sin egen forretning i Rantzausgade.

»Jeg ville gerne have mit eget sted, og dengang var det billigt at leje lokaler her på Nørrebro, derfor blev det her,« forklarer han.

Adresse løftede øjenbryn

Han fortæller, at Rantzausgade var meget anderledes dengang i 1990’erne. Der var mere uro, og det var grønthandlere og ikke caféer, der prægede gaden. Så da Jurij efter noget tid fik skabt sig så godt et ry, at de eksklusive forretninger begyndte at anbefale ham til reparationer af deres sko, blev kunderne fra Nordsjælland ind i mellem lidt overraskede over at høre, at adressen på skomageren var i Rantzausgade på Nørrebro.

Udover kunderne i nærområdet reparerer han i dag sko for blandt andre Scarpa, som laver håndsyede, italienske sko, Bruno e Joel og Billi Bi.

Jurij stråler, da han finder et par Scarpa-støvler og et par Louboutin-stiletter med den klassiske, røde sål frem og viser det arbejde, han har lavet på skoene. Det er tydeligt, at han elsker at blive udfordret i sit arbejde.

»Det er mere spændende at arbejde med kvalitet, for så er det ikke så meget fabriksarbejde,« forklarer han og stiller forsigtigt de dyrbare sko tilbage på hylden.

»Nu skal jeg vise dig noget andet,« siger han og forsvinder et øjeblik ud i baglokalet, hvorefter han kommer tilbage med et stort, lysebrunt stykke læder. Det viser sig at være et sæde fra en instruktørstol.

»Det er lavet i kernelæder, og her er virkelig tale om god kvalitet,« fortæller han og tager sine briller på, inden han begejstret fortsætter.

»Kunden kom ind med det, fordi et af spænderne er gået i stykker, og spurgte, om jeg kunne reparere det, og det ville jeg gerne prøve,« siger han og forklarer i detaljer, hvordan han har tænkt sig at gå til opgaven, så sædet laves pænest muligt.

Kunder får et ærligt svar

Der er ingen tvivl om, at Jurij elsker sit arbejde, og hos ham får man et ærligt svar, når man kommer ind med et par sko, der skal repareres.

»Jeg tager ikke penge for ingenting. Jeg anbefaler ikke reparere skoene, hvis det ikke kan betale sig for kunden. Her får de ærlige råd,« siger Jurij og tilføjer:

»Nogle tænker måske: ’hvis jeg reparerer de her sko med billigt gummi, kommer kunden hurtigt igen.’ NEJ! Så kommer kunden ALDRIG igen!,« siger han med en løftet pegefinger og griner.

Det har aldrig været Jurijs ambition at være skomager for eksklusive forretninger. Hans ambition at skabe en stabil forretning og dermed være en god forsørger for sin kone og sine børn.

»Min far var tandlæge og havde sin egen praksis, og han var et stort forbillede for mig. Han kunne forsørge min mor, mig og mine to søskende. På samme måde er det er vigtigt for mig, at jeg kan tage mig af min familie, og at den har det godt,« siger han.

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Kulturformand ærgrer sig over, at Frederiksberg blev forbigået

Kom til klassikere i Kastelskirken