Tårnby Skøjte Klubs medaljepiger fra 'Flyver Cup': Cecilie (guld), Charlotte (rød), Ellen (grøn), Annika (gul) og Nicole (lilla). Foto: Tårnby Skøjte Klub.

Elsker 😍

Skøjteprinsesser i show til ære for Kim Larsen

TÅRNBY: Skøjteprinsesserne fra Tårnby Skøjte Klub ser frem til klubbens sæsonafslutning. Det bliver nemlig et brag af et skøjteshow. Klubbens cheftræner Michael Tyllesen og træner Natasha Lee Dann, som begge har en fortid i Holiday On Ice, laver opsætningen til showet. Her vil alle klubbens 130 medlemmer komme på isen til musik af folkekære Kim Larsen og skøjte ned ad Mindernes Allé.

Showet finder sted i Kastrup Skøjtehal den 30. marts klokken 12.00, og der er gratis adgang for publikum.

Som optakt til showet har klubben netop afviklet ‘Flyver Cup’ med 200 skøjteløbere, heriblandt 22 lokale helte.

Selv om der var masser dygtige konkurrenter fra Sverige, Tyskland, Rusland og Slovakiet, fik værternes løbere hentet metal til klubben. Det blev til femmedaljer; tre af guld til Annika Skibby, Cecilie P. Christensen og Nicole R. Jensen, og sølv til Charlotte Lütken og Ellen G. Danielsen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Bellahøjmarken i det store affredningsspil

»Jeg har givet et blæs for 57,5 kr. og en pakke nougat-is«