Seppo Mattinen malede gavlmaleriet i 1993. I dag fredag vil Nationalmuseets eksperter tage ud og undersøge, om gavlmaleriet kan flyttes og dermed reddes. Arkivfoto: Martin Sørensen
in , ,

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Cykelpigen på Nørrebro: Nu rykker Nationalmuseets eksperter ud

KUNST I BYEN: Seppo Mattinens gavlmaleri på hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade stod til at skulle lade livet, da bygningen skal renoveres. Efterfølgende har Ny Carlsberg Fondet meldt ud, at de vil undersøge, om det kan betale sig for dem at redde det ikoniske gavlmaleri, og de har nu doneret penge til, at Nationalmuseet kan undersøge, om det kan lade sig gøre at flytte det 25 år gamle gavlmaleri.

Ifølge Politiken rykker Nationalmuseets konservatorer ud på Nørrebro i dag fredag for at kigge nærmere på maleriet og vurdere, om cykelpigen kan reddes eller ej. De skal nemlig undersøge muligheden for at flytte maleriet, og hvad det eventuelt vil koste.

»Vi skal have undersøgt, om vi kan lave et aftræk. Det vil sige, om man vil kunne tage maleriet af pudsvæggen, flytte det over på et andet materiale og sætte det op igen«, forklarer konservator fra Nationalmuseet Anja Liss Petersen til Politiken.

Der vil gå et par uger, før det kan afgøres, om cykelpigen kan flyttes.Når konservatorernes rapport ligger klar, vil fondet tage stilling til, om de vil donere yderligere for at bevare cykelpigen, skriver Politiken.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Mette F om udsatte: »Vi gør det ikke godt nok«

Bellahøjmarken i det store affredningsspil