Allan Mylius Thomsen er en af de byvandrere, du kan møde tirsdag i Helligaandshuset. Arkivfoto: Dan Møller

Byvandrere rykker indenfor: Ølbrygning og epidemier

Helligåndshuset: Tirsdag 26. februar klokken 17-19 er byvandringen rykket indenfor i Helligåndshuset i Indre By. Huset er fra middelalderen og rummer utallige historier, som historikere og garvede byvandringsfolk vil formidle.

Historierne i arrangementet, der har navnet ’Stedet fortæller’ kredser om selve Helligåndshuset i Valkendorfsgade. Der vil blive fortalt alt fra spøgelseshistorier til nonners ølbrygning i Middelalderen til epidemier, der har ramt København gennem tiden. Udover en aften i fortællingens navn, lover arrangøren en velforsynet bar.

Ide blev til virkelighed

Mads Kristian Mikkelsen har lavet byvandringer siden 2004, men har oplevet udfordringer med vinterens kulde og få kunder. Mads Kritstian Mikkelsen, der ejer firmaet ’Vandrehistorien’, tænkte, at interessen for historie ikke kan være mindre blot på grund af koldere temperaturer.

Han fik idéen til ’Stedet fortæller,’ da han besøgte et bogudsalg i den smukke middelalderlige sal på Valkendorfsgade. Her skulle han holde byvandring i en helt anden form.

»Det er nervepirrende at binde an med så stort et arrangement,« mener arrangøren.

»Der er langt fra 30 mennesker på en vandring gennem byen til 150, der sidder stille i en sal og forventer underholdning,« skriver han i en pressemeddelelse.

Blandt de deltagende fortællere er byhistorikeren Allan Mylius Thomsen og histoikeren Christian Holm Donatzky, der blandt andet er kendt fra Historiequizzen på DR K.

Billetter koster 195 kroner. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Tour de France-direktør til Københavnerne: I er verdens bedste

Mindre karakterræs og mere feedback i skolerne