Vesterbro Lokaludvalgs formand Thomas Egholm, har sammen med sit udvalg kæmpet for naturen på Otto Busses Vej. Arkivfoto: Michael Paldan

Sur 😠 Ked 😭

Otto Busses Vej: Værdige træer var uden beskyttelse

Både DSB og kommunen vil i fremtiden være mere opmærksomme på at bevare naturen på Otto Busses Vej.

MILJØ: »Der skal da være hånd i hanke med både bygninger og træer,« siger Thomas Egholm, der er formand for Vesterbro Lokaludvalg.

Udvalget har haft en længere korrespondance med Teknik- og Miljøforvaltningen om bevaringsværdige træer på Otto Busses Vej. En korrespondance som er endt ud i, at bevaringsværdige træer ikke er sværere at komme af med end alle andre træer.

»Det er i virkeligheden lidt samme situation som med skorstenen ved Slagtergårdene,« siger Thomas Egholm.

Forskellen er, at en bevaringsværdig skorsten kan man bygge op igen, det er sværere med et ellers permanent træ, der er fældet for at give plads til midlertidige ting som p-pladser eller pavilloner.

»Det handler om, hvor meget vi vil bevare af vores rekreative områder på Vesterbro,« mener lokaludvalgsformanden.

Fældede træer

Udvekslingen af synspunkter begyndte i forbindelse med en naboorientering om midlertidige pavilloner til Oehlenschlægersgades Skole på Otto Busses Vej. Lokaludvalget bemærkede, at der var fældet nogle bevaringsværdige træer, og skrev til teknik og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).

Hun satte sin forvaltning til at skrive et notat om virkeligheden for bevaringsværdige træer på Otto Busses Vej og konkluderer selv i sit eget svar, at:

’Som det fremgår af notatet, sikrer den eksisterende lokalplan desværre ikke fuldt ud, at alle træer og beplantning i området er beskyttet mod fældning, selvom de er defineret som bevaringsværdige.’

Mindelig ordning

Problemet kunne ordnes med et lokalplantillæg, men både borgmesteren og forvaltningen forsikrer, at det ikke er nødvendigt.

Ejeren af området, DSB Ejendomme, har nemlig lovet, at de i fremtiden vil være opmærksomme på kommunens ønske om at tage hensyn til eksisterende værdifuld beplantning.

Og så har borgmesteren bedt forvaltningen om at få sager om fældning af bevaringsværdige træer eller beplantning i området, der kræver dispensation, op i udvalget.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Frank Schmidt Pedersen

Om journalisten Frank Schmidt Pedersen

Freelance journalist på Hovedstadens Mediehus med fokus på Valby/Kgs Enghave og Nørrebro/Nordvest.

DEBAT: Borgernes mening tæller i lokalpolitik

Udsigt til flere års byggestøj: Forældre fravælger børnehave i Carlsberg Byen