Aksel Riber i sit kælderatelier med selvportrættet, der skaffede ham ind i ’Danmarks bedste portrætmaler’ og portrættet af Christian Stadil, der sendte Aksel videre til semifinalen. Foto: Martin Sørensen
in ,

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Danmarks bedste portrætmaler: »De skulle have suset fra Amager«

MESTERPENSEL. 54-årige Aksel Riber fra Sundbyvester blev i onsdags kåret som Danmarks Bedste Portrætmaler i DR1-programrækken med samme titel. »For mig var det en fest lige fra allerførste dag,« fortæller han.

SUNDBYVESTER: »Hold kæft! Tusind tak, det er for vildt det her,« sagde Aksel Riber fra Sundbyvester, da programvært Ane Cortzen i onsdags udråbte ham som vinder i DR1-programmet Danmarks bedste portrætmaler 2019, efter tre dommere vurderede hans portrætmaleri som det bedste.

Og vildt var det. Det er kun tre år siden, at den 54-årige grafiske designer for alvor begyndte at gøre noget ved sit maleri ved siden af jobbet i virksomheden Manova, hvor han de seneste 15 år har arbejdet med reklame og markedsføring målrettet unge.

Vi besøger ham i hjemmet på Peder Lykkes Vej, hvor der er fuld skrue på farverne. Møblerne er holdt i friske farver i stuen, og på væggene hænger der flere malerier – alle meget farverige – end i de fleste hjem.

Aksel i køkkenet foran et af sine første malerier. Han er uddannet grafisk designer, men brugte før det tre år på at lære at tegne og lave skulpturer. Foto: Martin Sørensen

Aksel er nemlig ikke den eneste kunstner i huset. Hans kone Camilla Thyrring Ludvigsen maler naivistisk kunst, og er også grafisk designer, så de balancerer begge et liv mellem arbejde og en kunstnerisk åre.

»Jeg blev scoutet«

Var det første gang, du søgte om at komme med i Danmarks bedste portrætmaler?

»Jeg har ikke søgt overhovedet. Jeg blev scoutet. Mastiff, produktionsselskabet, kontaktede mig per email: Hej, vi har set din Instagramprofil, kunne du forestille dig at være med i Danmarks bedste portrætmaler? Så skulle jeg male et par selvportrætter for at kvalificere mig,« fortæller Aksel.

Havde du prøvet at male et selvportræt før?

»Næ, jeg gider da ikke male mig selv. Men jeg tog nogle selfies, printede dem ud og malede efter dem. Så lagde jeg begge to på Insta, jeg sagde ikke, hvad de skulle bruges til, men spurgte: Hvis I skulle vælge, hvad er så bedst, og så tog de strandbilledet, hvor der er noget knald på smilet, ikke. Så sendte jeg det ind, og så kom jeg sgu’ med,« siger Aksel med et stort smil.

Første udfordring for Aksel og to andre aspiranter til titlen, var på fire timer at portrættere virksomhedsejer og milliardær Christian Stadil.

»Vi blev spurgt, hvem der ville være vores drømmemodel, og jeg vil gerne have en person, jeg kan relatere til. Jeg sagde, at hvis skuespiller Claes Bang træder ind – du ved, det der store mørke hår – sådan en handlekraftig mand i 40’erne med noget god energi, det ville jeg godt have malet. Så fik jeg en skaldet mand i blankpoleret jakkesæt – men der er nu masser af god energi i Stadil,« siger Aksel.

Aksel tager af og til en tandbørste i brug, når han maler. Foto: Martin Sørensen

Udsendelsen foregik på kunstmuseet Heart i Herning.

»Min kones familie er derfra, og de måtte gerne komme ind og kigge. Jeg havde min kone og min datter med derover, og så kunne vi lave en event ud af det.«

Selvlysende Birthe Kjær

Aksels maleri af Stadil bragte ham videre til semifinalen, der foregik i det internationale udstillingssted Copenhagen Contemporary på Refshaleøen.

»Og ind træder Birthe Kjær i noget, der nærmest var selvlysende, og jeg tænkte: »Okay, de farver har jeg slet ikke med – jeg er på den.« Jeg tænkte, at hun har taget det pæne tøj på, og så må jeg give hende noget, som hun er glad for. Og det blev hun – hun tog sgu’ maleriet med hjem,« siger Aksel.

I semifinalen valgte dommerne to finalister. De portrætterede – Birthe Kjær og Peter Mygind – valgte det portræt, de gerne selv ville have med hjem, og dermed også de to øvrige finalister. Og så var Aksel klar til finalen.

Den foregik på Glyptoteket, og den Oscar-vindende filminstruktør, Bille August, var de fire finalisters portrætmotiv.

»Det er ikke fordi, jeg vælter ind og ser hans film. Jeg synes, han er en sympatisk fyr – lidt distanceret. Men han ser faneme godt ud! Han har et godt ansigt, og han er eddermame en elegant mand, hold nu op! Flot, blåt jakkesæt, fin, hvid skjorte. Og så var det bare at gå i gang.«

Fire timer er rigeligt

Sidder man og skæver til de andre og tænker: Shit, hun er god?

»Ja, det gør man. Er du sindssyg mand, i semifinalen, da Lou (deltager og finalist fra Sydhavn) gik op i det store format, der var jeg lige ved at pakke sammen. Jeg tænkte: Hvad laver du her! Jeg er ikke bange for at tage chancer, men jeg havde taget samme format med en gang til, og jeg nærmest skammede mig. Jeg tænkte: Hun banker os ud af banen. Havde hun malet i det format i finalen, så havde jeg ikke vundet,« siger Aksel.

Han gik til portrættet af Bille August med en teknik, han også bruger hjemme i kælder-atelieret.

»Jeg gider ikke stå og brænde et lærred af til 500 kroner på at lave noget forkert – jeg køber en rulle afdækningspapir hos farvehandleren og klæber op, og så kan jeg stå frit og øve mig. Den teknik tog jeg med ind i finalen, for jeg ville have ham plantet rigtigt, det får man ikke altid første gang. Og for mig var der masser af tid – fire timer er rigeligt. Jeg har prøvet at stå 10-15 timer med et maleri og måtte kassere det, fordi det blev fedtet fuldstændig i stykker – energien er væk.«

Bestillinger vælter ind

Aksel kom i mål som vinder, og hans portræt af Bille August kan ses på Glyptoteket de næste to måneder. Og portrættet af Birthe Kjær, ja det fik Birthe Kjær som sagt glæde af.

Men der er flere aftagere af Aksels kunst.

»Det vælter ind med bestillinger fra alle mulige forskellige. Jeg har været helt slidt af at sidde og sige ’synes godt om’. Nogle skal bruge et maleri om en måned, og der er heldigvis også bestillinger helt ind i 2020. Jeg har en aftale med jobbet om, at nu løber jeg efter malebolden og kan gøre det lidt mere fleksibelt, og tage nogle dage ud af og til.«

Hvad fløj der gennem hovedet på dig, da du blev udråbt som vinder?

»Det var fuldstændig fantastisk! Altså, jeg har haft det sjovt hele vejen. Jeg synes, det her har været noget af det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet. Min familie og mine venner har fulgt intenst med. Og jeg har hele tiden tænkt, at uanset hvor langt jeg når, så skal jeg nyde det hele vejen.«

»Og så er der også det – ikke fordi jeg kender en masse i kunstnerkredse – men kunstnere kan måske godt være sådan lidt… de sidder og arbejder introvert med deres ting og går ind et lukket rum. Det gør jeg også, men jeg har også den anden side, hvor jeg konstant er ude og snakke med kunder og arbejder med unge mennesker. Så jeg syntes, at dem i det første program (i 2018, red.) havde været lidt kedelige. Og det kunne vi lige så godt lave om – de skulle have suset fra Amager.«

Se Aksels kunst på Instagram akselriber og på www.knudgrothe.dk – et galleri i Charlottenlund, der planlægger en udstilling med Aksel Riber til sommer.

Artiklen er rettet 21. februar – der var tale om en programrække på DR1,og ikke på DR2, som tidligere skrevet. Programrækken kan i øvrigt stadig ses på dr.dk indtil januar/februar 2020. Faktisk kan man indtil vekslende datoer i marts også stadig nå at se første sæson fra 2018.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Vinterhøjskole. Menneskesyn i kristendom og humanisme

Udstilling: Penselstrøg fra Erik Clausen