Foto: Johan Stauner Bill
in ,

Carpark Festival søger upcoming navne

KONCERT: Går du og drømmer om at spille på årets Carpark Festival? Så er det nu, du har chancen for at få dit navn med på sommerens festivalplakat.

Carpark Festival ønsker at udforske den danske musikundergrund og præsentere de bedste nye artister herfra. Sidste år kunne de således præsentere over 20 up and coming bands samt et hav af aktiviteter for over 4000 deltagere – og i år bliver det endnu større.

Festivalen strækker sig over to dage sidst i juli måned og bliver afholdt under Bispeengbuen på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro.

Til sommer afholdes festivalen for sjette gang og har de tidligere år blandt andet budt på artister som KOPS, Barselona, Alcabean og Mund de Carlo og aktiviteter som grill-tennis, croquis, silent disco samt sylte- og origamiworkshops.

Musikalsk lægges der hovedsageligt vægt på potentiale, kvalitet og originalitet. Alle bookede artister skal spille selvkomponeret musik og have materiale til minimum 30 minutter.

Så hvis du mener, at det kunne være det dig eller dit band, der skal optræde i unikke omgivelser under Bispeengbuen, så er det nu, du skal sende din ansøgning afsted. Sidste frist er fredag 1. marts.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Sang nummer 4: Fra hjemmekaraoke til Grand Prix-glamour

Hvad skal der være på Nyholm?