Koret Verdens Sirener byder på sang til FN's internationale Modersmålsdag. Foto: Valeria Dimitrova.

Kom til FN’s Modersmålsdag på Nørrebro

SANG: I dag torsdag 21. februar inviterer kvindekoret ’Verdens Sirener’ til fejring af FN’s internationale Modersmålsdag.

Modersmålsdagen er en årlig begivenhed, som har til formål at fremme sproglig mangfoldighed og flersprogethed som en måde til kommunikation og forståelse i mellem mennesker. Verdens Sirener repræsenterer alle verdensdele på nær Australien og synger på de sprog, som de har lært af hinanden. De er med til at fejre denne dag med sang, musik og sprogboder.

Koret vil synge på en række forskellige sprog, heriblandt bangla, bulgarsk, amerikansk, polsk og kurdisk. Du vil desuden kunne opleve professionelle musikindslag på blandt andet esperanto.

Du kan deltage i workshops med fællessange, hvor du vil opdage, hvor let man kan lære en sang på et fremmed sprog. Arrangementet skaber sammenhold, nysgerrighed og interkulturel forståelse imellem familier og borgere på Nørrebro og i resten af København.

Arrangementet finder sted i Klærkesalen klokken 18.00-20.30, Griffenfeldsgade 44, 2200 København N, og entréen er gratis. Arrangementet er støttet af Nørrebro Lokaludvalg.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Michelin-stjernerne funkler: Her er de københavnske restauranter på listen

Vinterhøjskole. Menneskesyn i kristendom og humanisme