Laura Munk tager en vagt hos Sorglinjen cirka en gang om ugen. Foto: Martin Sørensen
in , , , , , , , , , , , , , , ,

Elsker 😍 Like 👍

Sorglinjen: Laura hjælper andre unge, der har mistet en forælder

SORGHÅNDTERING. Laura fra Tårnby mistede sin far for godt to år siden, da hun var 18 år. Nu er hun frivillig hos den nystartede Sorglinjen, hvor unge kan få en chat eller snak med en jævnaldrende, der forstår præcis, hvad de går igennem.

TÅRNBY: I et lokale hos Børn, Unge & Sorg ved Gråbrødretorv står kontorborde i en rundkreds med telefoner og computere.

Her sidder 20-årige Laura Munk fra Tårnby, og hendes opgave sammen med andre frivillige er, at snakke eller chatte med unge mennesker, som har mistet en mor, en far eller et andet tæt familiemedlem.

Det oplevede Laura selv for godt to år siden. Hendes 54-årige far led af sygdommen lungefibrose. Han havde gennem årene flere gange været indlagt på hospitalet, men kom altid hjem igen efter en uges tid, når han havde det bedre.

Så det var ikke alarmerende for ham og familien, da han blev indlagt 23. december 2016.

»Efter nogle dage gik det meget godt, og nu regnede han med, at han snart kom hjemad. Men så fik han svære problemer med at trække vejret og kom på intensiv afdeling. Efter halvandet døgn lagde de ham i respirator, fordi hans muskler modarbejdede det hele,« fortæller Laura.

Efter et par døgn blev Lauras mor, bror og Laura selv kaldt på hospitalet.

»Først fik vi at vide, at de næste par timer var afgørende for, om han ville overleve. Og senere sagde de, at der ikke ville gå lang tid, før han var væk,« siger Laura.

Tog snakken hurtigt

Der blev kaldt mere familie til, og en patient, der lå på samme tomandsstue, blev flyttet, så familien fik plads og tid til at tage afsked. Lauras far var ikke ved bevidsthed.

»Vi kunne ikke se, hvornår han døde, fordi respiratoren trak vejret for ham, men en sygeplejerske fortalte, at hun kunne se på tallene, at selv om det lignede, at han trak vejret, så var han egentlig død nu,« fortæller Laura.

»Det var et kæmpechok, men egentlig var vi rigtig gode til at tage hul på det med det samme, da vi kom hjem og snakkede om det. Det gik ret hurtigt op for mig, at man godt kunne snakke om ham, selv om han ikke var her mere. Jeg syntes, det var meget mærkeligt, for jeg var jo dybt ulykkelig, og alligevel kunne jeg godt grine lidt, fordi vi sad og snakkede om en sjov historie, han havde fortalt.«

»Jeg føler virkelig, at jeg har været heldig, fordi vi tog snakken hurtigt. Var vi gået i seng, det var sent om aftenen, så havde det været svært at tage hul på dagen efter, og så var man måske kommet til at udskyde det.«

Laura oplevede også, at hun og storebroren følte trang til at passe på deres mor.

»Vi snakkede om, at vi følte, vi havde et ansvar for min mor nu, fordi det var jo hendes mand. Og min bror var lige flyttet hjemmefra, og det var en stor omvæltning.«

Bad vennerne om støtte

Laura fandt en god måde at tale med sine venner om sin sorg. De havde en facebookgruppe, og der skrev hun en besked om, hvad hun havde brug for.

»En veninde sagde til mig, at det var vigtigt, at jeg fokuserede på mig selv og sagde, hvad jeg havde lyst til. Det gav mig styrken til at sige: Lige nu må jeg godt være lidt selvisk og sige, hvad jeg gerne vil have, at de gør. Det var lettere at skrive end at sige det til dem – jeg er rigtig konfliktsky, især overfor mine venner. Så i beskeden kunne jeg give mig tid til at formulere mig rigtigt, og de havde tid til at læse det, overveje og snakke sammen om, hvad de skulle gøre.«

Vennerne var en stor hjælp. Laura meldte sig også til en sorggruppe hos Børn, Unge & Sorg i et 12-ugers forløb, hvor otte jævnaldrende piger, der havde mistet et nært familiemedlem, mødtes en gang om ugen med to psykologer.

»Her mødte jeg nogen, der kunne sige nogle ting, jeg selv følte, men som jeg ikke selv kunne finde ud af at formulere. Og når ens egen ven siger: »Hvordan går det?« Så siger man typisk: »Det går fint.« Men når man kender nogen på et helt andet plan, som ved præcis, hvad man går igennem, for de har selv været det igennem, kan de spørge: »Hvordan går det?« Og sige det på en måde, så man ved, at nu snakker vi om det her. Nu snakker vi om, at vores forældre er døde.

Skal være jævnaldrende

I sorggruppen fik pigerne at vide, at Børn, Unge & Sorg også havde frivillige, der på telefon og chat snakker med andre unge om deres sorg. Laura tænkte med det samme: »Det vil jeg gerne!«

»Både som et ekstra forløb, for så har jeg stadig nogen at snakke med om min sorg. Men som sagt føler jeg mig også heldig, for det er ikke alle, der har oplevet, at venner og andre har tacklet deres sorg på den måde, de skal. Min bror oplevede på sit studie ikke nær så meget støtte som jeg, og jeg tænkte: Det er ikke i orden. Så jeg følte, jeg ville gøre noget for andre.«

Hun har nu i et år været frivillig, først i Børn, Unge & Sorgs første chatmulighed og nu på Sorglinjen, der åbnede 7. januar. Her sidder hun sammen med andre frivillige, der er under 28 år. Det betyder meget at tale med en, der er samme sted i livet som en selv.

»Når nogen skriver ind, handler det meget om venner eller en kæreste, der ikke forstår ens sorg. Om at komme tilbage til skolen efter et dødsfald. Eller en far, der ikke giver dig plads, når din mor er død. Og det kan jeg relatere til.«

»Jeg tror, jeg ville have meget svært ved at snakke med en på 55 år, der ringede ind. De lidt ældre frivillige på Sorglinjen taler med dem om børn og de bekymringer, der kommer efter en ægtefælles dødsfald, og det kan jeg ikke sætte mig ind i. Og hvis jeg selv ringede ind og en på 55 tog telefonen, ville jeg føle, jeg henvendte mig til en voksen, der har lidt mere styr på tingene – en der skulle fortælle mig, hvad jeg skulle.«

»Der giver det meget, at man i stedet møder en, som man føler sig ligeværdig med, og man tænker: Du ved præcis, hvad jeg snakker om.«

Brug for en Kleenex

På bordene i lokalet står æsker med Kleenex, for de frivillige bliver selv rørt af samtalerne.

Det skete for Laura for nylig, da en ung der ringede til Sorglinjen græd rigtig meget.

»Det syntes jeg var megahårdt, men jeg er meget afklaret med, at jeg bare ér meget følsom, og jeg vidste det ville ske en dag. Vi snakker meget med vejlederne, og det er vigtigt, at man ikke tager tingene med sig hjem. Man føler virkelig, der bliver passet på en. Og så har vi også supervision en gang om måneden, så hvis der er noget, der trykker, så sidder der nogle psykologer, som holder øje med, at alt er okay.«

Laura mærker stadig sorgen over sin far.

»Jeg synes, at julen var lidt værre end året før, jeg ved egentlig ikke hvorfor. Så jeg var hurtig til at tage en vagt i januar, fordi jeg lige skulle have snakket julen igennem. Jeg føler mig altid lettet bagefter, og det er hyggeligt, men det er også rart at være i kontakt med sin sorg. Og at jeg på den måde stadig kan snakke om min far og have ham i min hverdag.«

Fakta om Sorglinjen og Børn, Unge & Sorg

Børn, Unge & Sorg er et professionelt sorgcenter, der tilbyder gratis psykologbehandling til børn og unge. Centret er primært finansieret af Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Københavns, Frederiksberg og Aarhus kommuner samt flere fonde og private donationer
Hvert år dør mere end 50.000 mennesker i Danmark og efterlader mere end 200.000 i sorg. Tal fra Det Nationale Sorgcenter (en forsknings- og formidlingsenhed hos Børn, Unge & Sorg) viser, at 8 ud af 10 efterladte savner nogen at tale med om den, de har mistet.
7. januar åbnede Sorglinjen – et landsdækkende tilbud til efterladte fra 13 år og opefter, der mangler nogen at tale med om deres sorg.
Sorglinjen holder åbent alle ugens dage kl. 17-21 og er bemandet af cirka 100 frivillige i alderen 20-75 år, der alle har oplevet at miste en nærtstående – et barn, en partner/ægtefælle, søskende eller forælder.
Kontakt Sorglinien på 70 209 903 eller via chat, sms og brevkasse. Læs mere på www.sorglinjen.dk
Kilde: Det Nationale Sorgcenter

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Hverdagshelt efter druknedød: Heltemodtagelse hos politiet betyder noget

Snart takker ‘kragen’ på Viking af