Bygningerne, der skal udvikles til hotel, har tidligere huset Københavns Universitet. Hotellet skal efter planen åbne i 2021 ¿ butikkerne året før. PR-illustration

Sur 😠 Ked 😭 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Hotel med 243 værelser på vej ved Rundetårn

Et nyt boutiquehotel får central beliggenhed i historiske lokaler midt i København. Det forventes at åbne i løbet af 2021.

Et nyt hotel er på vej i det centrale København, lige ved Rundetårn.

Det er det internationale ejendomsinvesteringsfirma Hines, som har indgået aftale med hoteloperatøren 25hours Hotels om at udvikle et boutique hotel med 243 værelser.

Hines købte bygningerne på Købmagergade 44-46 og 50 af Freja Ejendomme. Bygningerne, der tidligere har huset Københavns Universitet, ligger i Købmagergade og kommer udover hotellet også til at indeholde butikker.

Hotellet kommer til at byde på en high-end bar- og café, wellness og mødefaciliteter. Det vil blive tegnet af BBP Arkitekter, som er blevet udvalgt på baggrund af deres ekspertise indenfor historiske bygninger og renoveringsprojekter.

Oprindelige træk

»Dette er et super spændende projekt for København, og det vil åbne de smukke historiske bygninger op, så mange flere kan få glæde af dem,« siger Karen Nielsen, Development Director for den nordiske region af Hines i en pressemeddelelse.

»Vi har samlet et stærkt team af danske og internationale arkitekter og designere til at transformere bygningerne. Vi vil prøve at genskabe noget af det de sidste hundrede års ombygninger har gemt eller helt fjernet.

Vi ønsker at bringe bygningernes oprindelige træk tilbage og samtidig skabe noget nyt og unikt for København. Baseret på, hvad vi har set fra 25hours, er vi sikre på, at de er den perfekte partner til at skabe et smukt hotel og sikre en mindeværdig oplevelse for gæsterne,« siger hun.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Så er der søndagskoncert: Lars Ulrik gæster Kastelskirken

»Humor har været min redning«