Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) vil arbejde mere for trivsel og indsats mod mobning. Alle skoler skal have en antimobbestrategi - det har blandt andet Katrinedals Skole, der har lagt den synligt frem på hjemmesiden. Foto: Martin Sørensen
in ,

Folkeskolen skal sætte hårdere ind mod mobning

Det er lovpligtigt for skoler at have en antimobbestrategi med handleplan for digital mobning. Nu vil børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) sætte fokus på bedre trivsel i klasseværelset for at undgå mobning.

»De kalder mig gay, og at jeg skulle dræbe mig selv… kan ikke tage det her mere,« dreng, 13 år

»Én fra min klasse skrev til mig, at det er ulækkert, at jeg kunne li Marcus og Martinus, så begyndte hun og skrive grimme ting om og til mig kaldte mig ludder bicth og masse andre ubehaglige ting,« pige 10 år.

Digital mobning og krænkelser via sms, snapchats eller messenger er ifølge Børns Vilkår steget de seneste år.

Men hvad gør skolen, hvis en elev bliver udsat for verbal eller fysisk eller digital mobning?

I 2017 blev det lovpligtigt for skoler og uddannelsessteder at have en antimobbestrategi, der skal indeholde retningslinjer for, hvordan uddannelsesstedets ledelse vil forbygge og håndtere mobning – herunder digital mobning – i praksis.

Det kan for eksempel være, hvem der har ansvar for at forebygge og gribe ind, samt hvordan man konkret forebygger mobning, hvordan man forebygger og håndterer digital mobning, og hvordan man opdager mobning, håndterer konflikter og inddrager elever og forældre.

Men nu vil børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) sætte endnu mere fokus på trivsel i folkeskolen.

Han vil sikre, at alle klasser arbejder aktivt med skolens anti-mobbestrategi for at begrænse problemet til et minimum. Det forslag er del af et nyt samlet udspil fra borgmesteren, som skal sikre bedre trivsel for de københavnske skoleelever.

»Det er ikke nok, at skolerne har en fin mobbepolitik på et stykke papir og på skolens hjemmeside. Det skal også leve i klasseværelserne. Vi skal sørge for, at alle skoler bruger nogle af de gode undervisningsforløb, vi har om at undgå mobning,« siger Jesper Christensen (S).

Hvis skolerne ikke selv har en antimobbestrategi, kan de benytte forvaltningens. Den indeholder meget konkrete planer for, hvad man skal gøre, hvis mobning opstår.

Forvaltningens antimobbestrategi er udarbejdet med udgangspunkt i Red Barnets skabelon og med inspiration fra Valbyskolen Hanssteds Skoles antimobbestrategi.

Kun én antimobbestrategi

I Vanløse har alle fire folkeskoler en trivselsstrategi. Men kun én ud af fire folkeskoler i bydelen har en decideret antimobbestrategi, nemlig Katrinedals Skole.

Her ligger antimobbestrategien frit tilgængelig og synlig på skolens hjemmeside og indeholder værdier for forebyggelse samt en konkret plan for hvem, der gør hvad, hvis ’skaden’ er sket.

Næstformand i skolebestyrelsen, Mads Randbøll Wolff, der var med til at udarbejde strategien, mener, at forebyggelse er langt vigtigere og noget, som skolen vægter højt blandt andet med undervisning i god brug af digitale medier samt det, han kalder forpligtende fællesskaber.

Antimobbestrategien er vigtig, mener han, fordi den er »også er et signalværdi til forældre og elever om at her tolererer vi ikke mobning.«

Og det er netop målsætningen i København – ifølge en undersøgelse svarer 92 procent af eleverne i de københavnske folkeskoler, at de ikke bliver mobbet, men det tal skal gerne op på 95 procent, og derfor skal der større indsats for trivsel.

Forpligtende fællesskab

Tilbage til Katrinedals Skole, hvor skolen har arbejdet med inkluderende og forpligtende fællesskab, der betyder, at man tager ansvar for hinanden.

»Vi vil gerne skabe en skole, hvor vi alle kan være, og hvor der er plads til, og vi respekterer hinanden. Det er godt med en strategi for, hvad man gør, HVIS det går galt, men det er langt vigtigere at forebygge mobning ved for eksempel at have forpligtende fællesskab,« siger Mads Randbøll Wolff.

På Rødkilde Skole har man en antimobbepolitik tilbage fra 2008, hvor der er overvejelser omkring mobning.

På Kirkebjerg Skole er der en trivselsstrategi, der indeholder samme handleplaner som en antimobbestrategi – den hedder bare noget andet.

Kalder det trivselsstrategi

»Vi har ikke en konkret antimobbeplan, men en trivselsstrategi, som vi har lavet med ressource-centeret og skolebestyrelsen. I den ligger der også en handleplan for tilfælde af digital mobning eller virtuelle uhensigtmæssigheder,« siger leder af Kirkebjerg Skole Max Ulrich Larsen.

Han er også konstitueret leder på Damhusengens Skole: Her er der en trivselsstrategi, der også indeholder punkter omkring digital mobning, men ikke en konkret handleplan.

»Jeg har ikke været med til at udarbejde den, så den skal jeg have kigget lidt mere på,« siger Max Ulrich Larsen.

Ifølge ham er mobning et udtryk for, når fællesskabet svigter, for mobning foregår som regel i fællesskab.

»Vi skal arbejde meget mere med forpligtende fællesskab og vi oplever desværre digital mobning, fordi det er nemt og mega magtfuldt,« siger Max Ulrich Larsen.

Børne- og ungdomsborgmesterens nye udspil til trivsel i folkeskolen bliver fremlagt på børne- og ungdomsudvalgets møde 20. februar.

Hvad er digital mobning?
Digital mobning kan være nedsættende eller krænkende beskeder på sms, snapchat eller andre sociale eller digitale medier.
Ifølge en undersøgelse, som Børns Vilkår har udarbejdet, har halvdelen af børn mellem 6-16 år oplevet at modtage grimme beskeder på sociale medier.
Fire ud af ti har oplevet at få del billeder af sig selv.
Andre eksempler på digital mobning er et disstrack, der er en lille film, hvor mobberne rapper nedsættende og krænkende ting om en person. Ofte bliver filmen delt til flere.
Kilde: Børns Vilkår

Antimobbestrategi
Fra 1. august 2017 blev der stillet krav om, at alle grundskoler og ungdomsuddannelser skal have en antimobbestrategi og om udarbejdelse af handlingsplaner i konkrete tilfælde af mobning, herunder digital mobning.
Ifølge Undervisningsministeriet er det for folkeskolen og de kommunale internationale grundskoler er det skolebestyrelsens ansvar at fastsætte en antimobbestrategi.
Samtidig med lovkravet om antimobbestrategi blev der oprettet en national klageinstans, som børn, der bliver mobbet, kan benytte, hvis ikke skolen griber ind.
Hvis ikke skolen har en antimobbestrategi kan de benytte forvaltningens.
Kilde: Undervisningsministeriet

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

47 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Politibetjent mobbet: »Du er en bomuldsplukker«, »vores sorte ven« og »den lille flødebolle«

Havareret bil: Føreren forsøgte at flygte