Bertel Haarder er glad for at synge, og på onsdag 20. februar synger han for, når der er fællessang på Vanløse Bibliotek klokken 08.30. Arkivfoto:
in ,

Fællessang med Bertel Haarder

 På onsdag 20. februar synger tidligere kirkeminister Bertel Haarder for til morgensang.

På onsdag 20. februar skal du tidligt op, hvis du vil være med til at synge morgensang med tidligere kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V), der har meldt sin ankomst til fællessangen klokken 08.30.

På Kulturstationen er der morgensang hver onsdag morgen med skiftende værter, og næste gang er det altså Bertel Haarder, der synger for.

Han udgav i efteråret en sangbog med et udpluk af alle de sange, som han har skrevet gennem årene. Bertel Haarders sange er fortællinger fra borgen og sætter lystigt politisk Danmarks-historie på vers. Sangskriveren skåner ingen og slet ikke sine egne partifæller.

For arrangørerne er det særligt at mærke interessen for morgensangen.

»Det er skønt at mærke interessen omkring fællessangen disse år, både blandt borgere, politikere og medier. Det er en dansk/grundtvigsk tradition, som i mange år er blevet sat i skammekrogen, blandt andet i 70’erne, hvor der skulle gøres op med normerne. Men det er noget særlig dansk. Jeg havde fornylig et par franskmænd på besøg. De var fuldstændig bjergtagede af fællessangen og den kraft der ligger heri, fordi de ikke kender til noget lignende. Der sker noget når vi synger sammen. Folk bliver glade, fordi alle der synger og åbner munden, bliver en del af fællesskabet,« siger initiativtager Sara Futtrup, som er musikkonsulent på Kulturstationen Vanløse.

Der er morgensang hver onsdag i biblioteket klokken 08.30 og tyve minutter frem.

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

47 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Damhusengens Skole skal have en ny plan

Mød kandidaterne til Ældrerådet