Det eftertragtede Grøndalskvarteret kan blive svært at købe huse i, hvis du ikke i forvejen har en ejerbolig. Arkivfoto: Dan Møller

Sur 😠 Ked 😭 Like 👍

Nu skal du tjene over en million om året for at købe hus i København

Er du førstegangskøber og på udkig efter et hus i København eller på Frederiksbeg, så tjek lige om der er lønforhandling i firmaet.

Nu skal der nemlig stå halvanden million kroner på husstandsindkomsten, hvis du vil have et hus i København. Og små to millioner kroner, hvis huset skal ligge på Frederiksberg.

Det er ejendomsmæglerkæden EDC, der har lavet en ny analyse, der viser, at Frederiksberg er den dyreste kommune, dernæst kommer Gentofte, mens København snupper tredjepladsen.

Dermed bliver det svært for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.

»De seneste års stigende priser på boliger stiller store krav til køberens økonomi, ikke mindst til førstegangskøberens formåen. Det har derfor været en rigtig god idé at starte tidligt med en mindre og billigere bolig for på denne måde at skabe en opsparing til det næste boligkøb,« siger kommunikationschef i EDC, Jan Nordmann.

EDCs analyse er baseret på et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter. Forudsætningen for beregningen er, at huset købes af en familie med to børn, og at familien har til udbetalingen, men derudover ingen opsparing eller gæld.

Så hvis du gerne vil købe et hus i din egen by, men hidtil har boet til leje, så er det måske nu, du skal tage en god snak med din chef.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Ildsjælspris: Lavede fredsring efter terror

Belis Bar bliver til Restaurant FRKSBRG