MODELFOTO: SHUTTERSTOCK
in , , , , , , , , , , , , ,

Væk med volapyk: Breve fra kommunen skal være til at forstå

KØBENHAVN: Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København sætter nu spotlight på skriftlig kommunikation til borgerne for at undersøge, hvordan og hvor godt de forstår indholdet. Erfaringen viser nemlig, at den skriftlige kommunikation med borgerne ikke altid er så snorlige, at alle forstår budskaberne.

I et brevprojekt skal det undersøges, hvordan – og hvor godt – københavnerne opfatter forvaltningens breve. Ideen er, at tilpasse brevene på de punkter, hvor borgerne har svært ved at forstå dem og hvor der er mulighed for at ændre.

Det skal blandt andet undersøges om sproget er forståeligt, om tonen er venlig og respektfuld, om brevet giver unødig utryghed og om det klart fremgår, hvilke handlinger borgeren eventuelt skal gå i gang med.

Forvaltningen regner med at gennemføre første undersøgelse i februar/marts, anden undersøgelse i april/maj og have den endelige afrapportering klar i maj 2019.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten North Media Bureau

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Tag på date med en bog

Musikkens verden: Kun udvalgte hænder må spille på værdifulde pianoer