Også mellem jul og nytår var der BasketMatematik camp på Lundehusskolen. PR-foto

Dribl dig bedre til matematik

AKTIV LÆRING: Lundehusskolen får onsdag 20. februar besøg af Kultur- og Fritidsborgmester, Francisca Rosenkilde (Alt.), som skal overvære et udviklings- og forskningsprojekt. Det er lavet i et samarbejde mellem Københavns Universitet og BørneBasketFonden.

Projektet ’BasketMatematik’ kombinerer matematik med basketball, og erfaringerne er, at eleverne  finder større lyst og motivation for faget, når de bliver udfordret i matematikfaget på andre måder end i klasselokalet. Specielt ser det ud til, at de elever, som er mindre aktive i matematiktimerne, får større succes ved at arbejde med matematikfaget i samarbejde med deres holdkammerater, og deres oplevelse af mestring øges

Projektet har kørt i 13 uger, og borgmesteren kommer for at se den inspirerende undervisning, samt for at komme i dialog med både lærere og undervisere omkring de gode effekter, denne slags undervisning har.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Belis Bar bliver til Restaurant FRKSBRG

Foldbold-event: Lørdags-optakt til FA Cup på bodega