PostNord efterlyser hunde til nye frimærker, så har du en firbenet, der gerne vil deltage, så meld den til. Pr-foto: PostNord

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Konkurrence: Skal din hund på et nyt frimærke?

KONKURRENCE: Har du en fotogen hund, som du synes skal på PostNords nye frimærke, så kan du deltage i konkurrencen om en plads i en ny officiel frimærkeserie, som PostNord og Dansk Kennel Klub står bag.

»Det er første gang i danmarkshistorien, at danskerne direkte kan indsende forslag til nye frimærker. Hunden er i dag en vigtig del af millioner af danskeres liv, så med danskernes egne hundemotiver kan vi fortælle et lille stykke samtidshistorie, og hylde vores firbenede venner,« siger Martin Pingel, der er designchef i PostNord.

Ofte har det været medlemmer af kongehuset eller en afdød kulturpersonlighed, der har fundet vej til de små takkede mærker. Men nu er det blevet King og Fidos tur.

De fem vindere af konkurrencen udvælges i samarbejde med Dansk Kennel Klub, der blandt andet arbejder for at øge fokus på hundes diversitet og evner, og på hvordan de gør en forskel i samfundet og i vores dagligdag.

Konkurrencen kører på Facebook og Instagram til og med 3. marts.

Vinderne får deres hunde portrætteret af en af landets bedste hundefotografer, og billedernebliver til en ny frimærkeserie, som udkommer 19. september i et oplag på to millioner stk.

Det eneste du som hundejer skal gøre er at beskrive, hvad der gør lige netop din hund ’særlig’, og hvorfor den fortjener at komme på frimærke. Beskrivelsen lægger man sammen med et godt foto af sin hund i kommentarsporet på PostNord i Danmarks facebookopslag om konkurrencen eller på sin egen Instagram-profil ved at bruge #minhundpåfrimærke.

Konkurrencen kører i ugerne 7, 8 og 9, og kan ses på postnord.dk/minhund

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Debat: Pres ikke de lokale butikker ud af byen

Tag på date med en bog