Malene Botoft (foto) interviewer AnorekSigne i eftermiddag. Arkivfoto: Michael Paldan

Her i eftermiddag: Mød AnorekSigne hos Det var Zittans

SUNDBYØSTER: Det Var Zittans har inviteret Signe Grønnebæk, der går under navnet AnorekSigne, til en samtale om hendes bog med samme titel i dag tirsdag 12. februar fra 17.30 til 18.30 på Amagerbrogade 205.

Bogen er skrevet i samarbejde med Christine Jønck. »Det er en modig og ærlig fortælling om et liv med alvorlig anoreksi, om de personlige omkostninger for hende selv og sygdommens påvirkning af hendes familie og nærmeste omgivelser,« skriver Det Var Zittans i en pressemeddelelse.

Bogen AnorekSigne er en kritik af sundhedssystemet, beskrivelser af en endeløs kamp og en beretning om at hige efter andres opmærksomhed. Boghandleren Det Var Zittans’ Malene Botoft har med fascination læst bogen og skal interviewe Signe Grønnebæk.

AnorekSigne blogger også om sin spiseforstyrrelse på https://anoreksigne.dk/.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Festival: Lys over Musiktorvet hele måneden

Foreningsmand runder de 70 år