Brætspil og kaffe er grundelementerne i nyt initiativ. Foto: PR-foto.
in , ,

Christians Kirke byder på brætspil og kaffe

CHRISTIANSHAVN: Torsdag 14. februar slår Christians Kirke på Christianshavn dørene op. Ikke til gudstjeneste, men til brætspil og masser af kaffe på kanden. Det nye initiativ går under navnet ’Bønner & Brætspil’ og henter sin inspiration fra steder som Bastard Café og aktiviteterne i Absalon på Vesterbro, der også byder på brætspil. Ifølge Jannie Fjordside, der er kirke- og kulturmedarbejder i kirken, skal initiativet danne ramme om et nyt fællesskab, hvor folk kan mødes ansigt til ansigt.

»Brætspil er jo totalt oppe i tiden – måske også fordi der er en søgen tilbage til de mere ’analoge’ måder at være social på. Det rimer meget godt på det nærvær, vi gerne vil vise, at kirken også har – og så er det bare en rigtig god måde at være sammen og lære nye mennesker at kende på«, fortæller hun.

Brætspilsaftenerne er for unge i studiealderen, og de finder sted torsdag aften fra kl. 17-19 i ulige uger. Det er gratis at være med.

Carpark Festival søger bands

En dronning vokses frem i lyset